Nyhedsanalysen

Du bliver stresset af at være arbejdsløs

Halvdelen af alle arbejdsløse danskere lever med stress. I forhold til folk i arbejde bliver over dobbelt så mange ledige ramt af folkesygdommen. I mange tilfælde bunder stressfaktoren i, at man som borger uden for arbejdsmarkedet bliver presset af systemet, som stiller krav, der kan synes helt umulige at opfylde. Stress bremser folks potentiale og kan udløse andre psykiatriske lidelser, der blot fastholder folk i systemets tvinge. Men hvordan knækkes kurven? I en række artikler vil Føljeton dykke ned i forskellige menneskers historier for at undersøge, hvad den systembetingede stress kommer af, og hvordan den viser sig.

Illustration: Sille Kirketerp Berthelsen

Stress er en folkesygdom. Det er en belastningstilstand, der tærer på både psyke og fysik, men selv om mange forbinder stress med en tæt pakket mødekalender, hvor travle karrieremennesker flyver og farer rundt, indtil kroppen til sidst siger stop, så er det i virkeligheden dem, der står uden for arbejdsmarkedet, som er hårdest ramt.

Hver anden dansker, der ikke er i job, kæmper dagligt med et højt stressniveau. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017, hvor knap halvdelen af alle adspurgte arbejdsløse har svaret, at de føler sig stresset. Til sammenligning er det ”kun” omkring hver femte beskæftigede dansker, der svarer det samme. Det er ikke et nyt fænomen, undersøgelser fra flere år tilbage har vist samme resultat – faktisk er problemet kun taget til i styrke, og siden 2013 er antallet af arbejdsløse, der føler sig stressede, steget med over 7 procentpoint.

Mennesker oplever stress på vidt forskellige måder, men fælles for langt de fleste af dem, som af den ene eller anden grund ikke er i arbejde, er, at stressen har afsæt i systemet.

Systemstress spænder vidt. Det ses hos unge nyuddannede, der lige er kommet på dagpenge og skal sprøjte et vist antal ansøgninger ud om ugen og ikke aner, hvornår og om de overhovedet finder sig et arbejde. Men det ses især også hos de borgere, der har været i systemet i årevis, og som langsomt er blevet nedbrudt af at stå uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem er syge og deres helbred tillader dem ikke at vende tilbage til et almindeligt arbejde. Alligevel bliver de kastet rundt i systemet – og ender til sidst med at være alvorligt stressede, hvilket til sidst kan ende i en depression, som Politiken forleden beskrev det.

Uvished og pisk

Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, tegner en skarp linje mellem systemstress og den ”almindelige” stress, som man for eksempel oplever på en arbejdsplads. Ifølge ham ligger forskellen blandt andet i, om stressen er kortvarig eller langvarig. Den kroniske, langvarige stress er opslidende og ydmygende, og hvor den korte panikstress kan fremme folks evne til at overleve, gør den langvarige systemstress det modsatte. Den tager modet fra folk.

Anders Beich har sin praksis på Nørrebro og har i 11 år beskæftiget sig med patienter, som af den ene eller anden grund er for syge til at være på arbejdsmarkedet. Han kender i høj grad til problematikken med systemstress, og for ham er der især en faktor, der puster til ilden: uvisheden om fremtiden.

”I det system aner man ikke, om man er købt eller solgt, og der er en stor uvished og usikkerhed forbundet med at være røget ud af arbejdsmarkedet i forbindelse med sygdom,” siger han. ”Bliver man nogensinde kampklar til at få et arbejde igen? Har man overhovedet et eksistensgrundlag? Kan man klare sig for det, man har?”

En anden markant faktor, der ifølge Anders Beich øger stressniveauet hos syge ledige, er de mange sanktioner, som de udsættes for.

“Der er rigtig mange pisk i systemet, og det er med til at stresse folk. Der bliver udsendt trusselsbreve, som kan bestå af krav, der er helt umulige for borgeren at imødekomme. Nogle gange har de måske først modtaget en mødeindkaldelse, efter mødet skulle være afholdt, og så er det jo kropumuligt at komme. Og ingen vil tage ansvaret for det, alt er løsrevet, og alle henviser videre til nogle andre. Man tænker ikke på, hvad det gør ved folk, og hvor sindssygt stressende det er,” siger han.

Illustration: Sille Kirketerp Berthelsen.

”Nogle gange kortslutter min hjerne bare”

Selv om det i sig selv lyder foruroligende, at hver anden dansker uden et arbejde lider af stress, så mener 58-årige Kim Madsen fra København, at tallet i virkeligheden er langt større. Han har selv været uden for arbejdsmarkedet siden 2012, hvor han blev syg og ikke længere kunne passe sit arbejde. Efter en sagsbehandling og et jobcenterforløb, ”der mildest talt trak tænder ud,” startede Kim Madsen Facebookgruppen ‘Jobcentrets ofre’, som i dag har knap 12.000 medlemmer. Ifølge gruppens stifter er stress en tilbagevendende faktor hos langt de fleste af gruppens medlemmer.

Selv har Kim Madsen været på kontanthjælp de seneste to år, og selv om han efter eget udsagn har fundet et fleksjob, der ”bare står og venter på ham”, så mener han ikke, at kommunen vil slippe ham ud i det.

Siden januar 2016, hvor refusionsreformen trådte i kraft, har kommunerne ikke haft nær så stor tilskyndelse til at få borgere i fleksjob, fordi reformen har gjort fleksjobbere væsentligt dyrere for landets kommuner end kontanthjælpsmodtagere. Før den nye model var det økonomisk fordelagtigt for kommunerne at placere folk i fleksjob frem for på kontanthjælp, men når refusionen for udgifterne falder, vil kommunens motivation for at sende borgere i fleksjob selvsagt gøre det samme, hvilket også fremgik af bemærkningerne til lovforslaget om refusionsreformen i sin tid. For Kim Madsen er det netop tovtrækkeriet med jobcentret og kommunen samt usikkerheden i, om han nogensinde kommer væk fra kontanthjælpen, der gør ham stresset.

”Jeg har hjertebanken, ondt i hovedet og der skal ikke ret meget til, før jeg kan mærke, at det hele koger over,” siger han. ”Nogle gange kortslutter min hjerne bare. Jeg har flere gange siddet midt i en samtale, og pludselig er jeg bare gået i stå. Nogle dage kan jeg bare ikke mere. Jeg kan ikke være sammen med andre mennesker, kan ikke tage mig sammen til nogen ting, opvasken kan stå i dagevis og et håndkæde kan ligge og flyde på gulvet, uden jeg kan overskue at fjerne det.”

Det stressende jobcenter

Ifølge Anders Beich får stress hjernen til at slå fra, og mange krav samt et stort pres fra både kommunen, jobcentret og den øvrige omverden gør det kun værre. Det er især de mange samtaler på jobcentret, der kan stresse borgere.

”Du skal nærmest kunne bevise, at du er død eller ikke har arme eller ben, hvis du skal slippe for en samtale i dit forløb. Jeg har haft med borgere at gøre, som ikke kunne møde op til et forløb, fordi de har så stærk angst, at de ikke kan nærme sig jobcentret. Jeg har været med til møder, hvor jeg har måttet sidde ved siden af og holde mennesker i hånden undervejs. Jeg har oplevet en patient, der ikke kunne finde hjem efter samtalen, hun kunne simpelthen ikke huske, hvor hun boede,” siger han.

Stress er ikke kun forbeholdt en bestemt slags mennesker. Det kan ramme alle, og hvis sygdom har sat dig skakmat, eller du af en anden årsag er fanget i systemet, kan stressniveauet hale ind på dig og spille en afgørende faktor for dit liv og helbred. I løbet af den kommende uge vil Føljeton dykke ned i forskellige aspekter af begrebet systemstress. Hvordan påvirker det menneskers liv? Hvad skal vi gøre for at komme problemet til livs? Og hvem bærer ansvaret for den triste statistik?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12