Nyhedsanalysen

Goodiepal: Else Marie Pade var vildere end de fleste

Komponisten, Else Marie Pade (tv) blev første danske komponist der beskæftigede sig med konkret og elektronisk musik. Hendes første store konkrete værk En dag på Dyrehavsbakken blev skabt i 1954. Her ses hun ved en tonegenerator. 1959

Den elektroniske kompositionsmusiker Else Marie Pade døde mandag 18. januar, 91 år gammel, og landets toneangivende papiraviser har rullet nekrologerne ud. I aftes interviewede Føljeton hendes noget yngre kollega Goodiepal (han er formentlig et sted sidst 30’erne) om hendes betydning, og han har masser at sige. Her kommer det. Hvis du hellere vil læse et stort autoritativt portræt af Pade, så tjek Informations kyndige musikanmelder Ralf Christensens tekst ‘Pionerfeministen indtager verden’ fra 2014. Men nu Goodiepal (Parl Kristian Bjørn Vester – også kendt som Den Århus Tekno Kriger).

[Bump]

Goodiepal: »Ja, skal jeg bare sige noget.«
Føljeton: »Ja.«
Goodiepal: »Så siger jeg tre ting. Det første, jeg vil sige, er, at Else Marie Pade jo er en interessant figur, fordi hun kommer ud af et andet miljø end det klassiske kompositionsmiljø, og hun laver ny moderne musik inden for noget, som man ikke på daværende tidspunkt opfatter som ny moderne musik. Hun ender i Båndværkstedet på radioen (Danmarks Radio, red.), hvor hun i virkeligheden sidder og laver lydcollager, og det er bliver jo ikke på det tidspunkt opfattet som klassisk musik. Så hun bryder med den klassiske kompositionstradition og ender med at lave det mest radikale inden for kompositionsmusik ved faktisk at forkaste det, hun kom fra. På den måde er hun en rigtig pionér.«
Føljeton når ikke at opfatte det, men der er en slags men under opsejling i Goodiepals talestrøm.

Pade blev filet lidt ned

Goodiepal: »Det, der så er det triste ved det, da hun bliver genopfundet – det er også der, hvor jeg skriver et brev til hende om, at jeg ikke vil være med til at remixe hendes ting, for hun blev ligesom sat sammen med nogle folk, som ikke har gjort de samme spring. Hun blev sat sammen med nogle folk som…«

Føljeton: »Som ikke havde hendes niveau?«
Goodiepal: »Ikke et ondt ord om Mike Sheridan, men det var mere noget popmusik, de lavede, og så skulle hun sidde og udtale sig i baggrunden. De var med i ‘Den 11. time’ (udsendelse på DR2 i 2007-08, red), hvor hun skulle sidde og udtale sig om hans musik. Der var mange, der forsøgte at …. danse med hende, som ikke havde taget de samme spring som hende. Der er er stor forskel på at lave elektronisk musik i 1958 og så i 00’erne, hvor hun blev genopdaget igen. På den måde blev hun filet lidt ned. Jeg vil gerne huske hende for, hvor radikal hun egentlig har været og ikke som den der techno-godmother. Det er den ene ting.«
Føljeton: Ok.

Elektronikum

Else Marie Pade var en af pionererne inden for dansk elektronisk musik. Som Føljetons egen lille hyldest til hende benytter vi anledningen til at åbne en serie med titlen ‘Elektronikum’. I dag: Goodiepal.

‘Ung technomusiker møder gammel dame’

Goodiepal: »Den anden ting er, at man skal huske på, at hun også tog fokus fra en masse andre kvindelige komponister. Det er stadig en kamp. Der er ikke særlig mange kvindelige komponister. Hun var virkelig en af de store og gode kvindelige komponister – eller klangskaber, som hun i virkeligheden var. Men der findes jo masser af levende damer, som ikke får nogen opmærksomhed. Blandt andre Birgitte Alsted (f.1942), som jeg synes er en helt fantastisk komponist. Det var smukt, at Else Marie Pade nåede at blive hyldet, mens hun var i live, så hun fik sin fest. Men den unge generation har været meget interesseret i at blive kædet sammen med hende. ‘Ung technomusiker møder gammel dame’.«
Føljeton: »Det var to ting. Der var også en tredje, du ville sige?«

Goodiepal: »Den tredje er, at jeg har skrevet en bog, der hedder ‘El Camino del Hardcore’ (Alku, 2012), og i den har jeg tre spøgelseshistorier om, at hun var død, selv om hun ikke var død. Så dem kan man passende tage frem. De er meget søde. De hedder ‘DJ Audio $var 24‘.« (Lyt, lyt, lyt, red.)

IMG_1887
Opslag i Goodiepals bog ‘El Camino del Hardcore’ (2012), hvor tre breve fra Else Marie Pade er gengivet. Der er også en henvisning til Goodiepals spøgelseshistorier om Pade – ‘DJ Audio $var 24’.  Foto: Oliver Stilling

Pade var en gave

Føljeton: »Hvorfor lavede du dem?«
Goodiepal: »Det var, fordi jeg vidste, at det bar den her vej, så jeg syntes, at det var passende. Jeg har aldrig lavet en nekrolog – det er heller ikke det, jeg gør lige nu – men jeg synes, at det der med, at man sidder og whiner over folks død… så kunne det være mere spændende at forsøge at foregribe en persons død, for hun har betydet vildt meget. Hun har betydet vildt meget for mig. Det kan godt virke morbidt, men sådan var det ikke tænkt. Det vil også betyde meget for mig, når min mormor dør; så ændrer mit liv sig også meget. Det kommer tit som et chok, når folk dør, så der har jeg altså skrevet tre spøgelseshistorier, som også er et lydværk. Dem vil jeg gerne have, at folk hører. Hun var jo 91, så at hun døde var jo ikke et tab, som mange har skrevet. Hun var en gave.«
Føljeton: »Hvad har Else Marie Pade betydet for dig personligt?«
Goodiepal: »Jeg har skrevet en masse med hende.«

Ikke den eneste radikale komponist

Føljeton: »Hvornår stødte du på hende første gang?«
Goodiepal: »Jamen, alle har kendt til hende. Hun blev bare genopfundet der i 2001, hvor alle begyndte at hive i hende. Hun fik en utrolig stor relevans, fordi alle, der beskæftigede sig med elektronisk musik, havde gjort det så længe, at de gerne ville finde ud af, hvor det kom fra, og så blev hun ligesom den person, man rakte tilbage til. Men der er jo altså også Jørgen Plaetner (1930-2002), som er akkurat ligeså spændende, men han har fået næsten ingen opmærksomhed. Han er også lige et par år efter Else Marie Pade, men han er ikke mange år efter i betragtning af, at han ingen opmærksomhed har fået. Han er også en meget radikal mand.«
Føljeton: »Hvorfor er det så lige hende, der blev taget frem og ikke Jørgen Plaetner?«

Goodiepal: »Det tror jeg skyldes Anden Verdenskrig…«
Føljeton: »At hun var aktiv i modstandsbevægelsen?«
Goodiepal: »Ja ja, og så var hun kvinde. Der er mange ting.«

IMG_1884
Det er Goodiepal til højre. Fotoet er taget efter interviewet sent tirsdag 19. januar. Til venstre: Føljetons mand. Selfie: Oliver Stilling

Blibbåt-musik på en båndoptager

Føljeton: »Du har skrevet med hende, sagde du?«
Goodiepal: »Vildt mange breve. Måske 100 breve.«
Føljeton: »Når man lytter til hendes musik og tænker, at det er fra 1958, kan man ikke lade være med at tænke, at det må have været svært afkodeligt for folk dengang.«
Goodiepal: »Det er nemlig det fede ved det. Jeg kan kun sammenligne det med dengang, jeg boede i Nordjylland og arbejdede på min mekaniske fugl. Alle de lokale vidste, hvad jeg lavede, og alle var ligeglade med det. ‘Han sidder der og bygger en mekanisk fugl…’ I København havde folk været meget mere nysgerrige. Men i Nordjylland var det fuldstændig ligegyldigt. De havde ingen interesse i, hvad jeg lavede, og samtidig accepterede de det fuldt ud. Jeg tror, Else Marie Pade har ligget samme sted: ‘Det er sådan noget blibblåb-musik på båndoptager, det har intet med musik at gøre’, har man sagt i danske komponistkredse.«

Værkerne ånder af vilje

Føljeton: »Men det der med at komme over på Båndværkstedet og sidde og arbejde med sine klange dér, er det noget, som Else Marie Pade selv vælger?«
Goodiepal: »Det er en spændende diskussion, om hun vælger det, eller om hun bliver ledt derover. Jeg tror, det er lidt en blanding. Jeg tror, at der var en ung i arbejde-stemning over det, hvis jeg skal være ærlig. Altså, hun er komponist, men fordi hun har flair for lyd og klang, så ryger hun på Båndværkstedet. Det er et ikke-defineret land, hun bevæger sig ud i.«
Føljeton: »Har hun lavet musik, der er mere kommerciel?«
Goodiepal: »Hun har lavet nogle værker. Noget med klaver.«
Føljeton: »Som er lige ud ad landevejen?«
Goodiepal: »Det er aldrig rigtig blevet indspillet og har i hvert fald ikke været i fokus. ‘Du og jeg og stjernerne’. Den er gengivet i bøgerne om hende, for hun skrev den, mens hun sad i fangelejr.«

Føljeton: »Er hendes værker gode, eller er det bare fordi hun var så tidligt på den, at de er interessante?«
Goodiepal: »Jeg synes, det er vildt godt. Men jeg synes da også, det er vildt godt, fordi det ånder af vilje.«

Det magiske femtal i 50’erne

Føljeton: »Hvordan kan du høre det?«
Goodiepal: »Det synes jeg bare, man kan høre. Ligesom når man hører en tale af en amerikansk præsident. Der er drive. Et klangligt drive. ‘Her kommer jeg’. Nu bliver det vildt. Og hun er tidligt ude. De fleste i den genre er ude i 60’erne. Else Marie Pade er ude i 50’erne. Kommer lige ned og mærker det magiske femtal i 50’erne, dér. Respekt.«
Føljeton: »Hvem er hun inspireret af?«
Goodiepal: »Pierre Schaeffer (1910-95). Den franske skole. Konkret Musik. I den periode kigger danskerne meget mere i retning af den kompositoriske musik fra Wien. Arnold Schönberg var meget hot i halvtredserne. Og Stravinskij. Al den komponerede musik. Tonal musik. Men Pierre Schaeffers ting er al lyd og dagligdags lyd. Inspireret af radio og tonefilm og den slags tanker. Det er meget fransk. Det er ikke tysk, og det er heller ikke engelsk.«

Tør for strøm

Føljeton: »På den måde giver det god mening, at Pade kom hen på radioen…«
Goodiepal: »Ja, og var hun ikke endt hos radioen, så var hun slet ikke kommet i gang med at være så revolutionær, for det handler også om at ryge over et sted, hvor der ikke er nogen regler. Så på den måde vinder hun.«
Føljeton: »Men har hun mon opfattet sig selv som en fortrop inden for noget?«
Goodiepal: »Det tror jeg ikke. Jeg tror, hun tænkte, at det var…«
Her løber båndoptageren tør for strøm. Da vi opdager det, er der måske gået to minutter. Vi finder et andet elektronisk aggregat frem som substitut. Vi sidder på en kaffebar på Nørrebro sent tirsdag aften, og det er tæt på lukketid. Alle gæster er gået. Ejeren går rundt og taler i telefon med en rengøringsmand, der har sovet over sig…

De frøs hende ned

[Bump]
Goodiepal: »Nu har vi allerede nok« – han klapper to gange – »nu behøver vi ikke optage mere«.
Føljeton: »Jo, det gør vi faktisk. Jeg stiller lige for en sikkerheds skyld det sidste spørgsmål en gang til. Så du skal bare genopføre det, du svarede. Der hvor jeg spørger: ‘Du siger, at der er en ung generation af elektroniske musikere, som kommer og spejler sig i Else Marie Pade i begyndelsen af 00’erne, og måske bruger de hende til at føre sig selv lidt frem. Men det har jo betydet, at hun er kommet bredere ud. Der er skrevet en bog om hende. De fleste af hendes værker ligger for eksempel på Spotify. Hun er blevet tilgængelig. Det er meget godt?’«
Goodiepal: »Jajaja. Det er meget godt. Jeg synes bare, at alle frøs hende ned ved at remixe hendes gamle ting og udgive det. Jeg følte lidt, at hun stoppede. Det var fair nok, hun var jo gammel og spændende. Men så fik udgivelsen en Steppeulv for Årets Idé. ‘Årets Idé’? Hvis hun skulle have en pris, skulle det da være en lifetime achievement award eller sådan noget. Lydkunstneren Jacob Kirkegaard og komponsten Martin Hall fik hende til gengæld ligesom i spil. Man kunne jo lave musik med hende. Kirkegaard var ret vellykket. Hall var stærk, han fik hende til at klinge igen.«

Goodiepal er fan

Føljeton: »Det var da meget godt?«
Goodiepal: »Det var meget godt. Der skal også et vist ego til at gøre det.«

Føljeton: »Men det virkede, som om hun gladeligt stillede op til det. Hun kunne jo bare have sagt, ’I kan rende mig i røven’, hvis hun ikke kunne lide musikken.«
Goodiepal: »Jaja.«
Føljeton: »Kunne hun ikke godt lide den opmærksomhed, der pludselig var om hende?«
Goodiepal: »Det vil jeg tro. Det ville alle da kunne. Men de færreste lod hende leve i den alder, hun havde, og dansede med hende, som hun nu var. De dyrkede det frosne ikon, hun var blevet. Nå, men hatten af for hende.«
Føljeton: »Har du dyrket hendes ting meget? Har du haft en fase, som var Else Marie Pade-agtig?«
Goodiepal: »Den er aldrig stoppet. Jeg er da fan, altså. Radikal dame. Hun røg et sted hen, hvor reglerne ikke var defineret. Dér er det altid godt at være.«

P.S.

Goodiepal har sendt en tilføjelse via Skype:

»Damen var vildere end de fleste. Derfor var det sin sag at danse med hende. Mange prøvede, alle ville gerne. Folk vil jo gerne danse med dem, der er smukkere end en selv. Det ser saa godt ud on the floor. Se, nu flyver hun af sted til stjernerne. Du og jeg og stjernerne. Jeg kondolerer. Nu er der kun du tilbage…«

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12