Kære læser

Champion of the World

MF & retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Kofod Poulsen.

Vi er på vej ind i en isvinter, vi har tabt alt, hvad vi har deltaget i ved vinter-OL, og Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, har lige offentligt erklæret, at det er en god idé målrettet at likvidere danske statsborgere, der er draget til Syrien for at kæmpe som hellige krigere og som nu står tilbage på den tabende side i et sønderbombet land.

“Hvis en specialstyrke møder dem, er det meget fornuftigt set ud fra et sikkerhedssynspunkt at eliminere den fjende og sørge for, at de her mennesker ikke er i stand til at rejse tilbage og eventuelt lave et terrorangreb på dansk jord,” siger han til Jyllands-Posten og sætter lidt ild i gardinet på de sociale medier.

Helt konkret mener Peter Kofod Poulsen, at danske efterretningstjenester skal dele oplysninger med allierede styrker, så man kan gå efter specifikke bygninger, hvor danske fremmedkrigere måtte opholde sig. Nogle kan måske huske emnet fra den debat, der kørte i Frankrig i sommer. Her kom det efter et radiointerview med justitsministeren frem, at man opererede med den slags dødslister på franske statsborgere i Irak, som man udvekslede med irakiske sikkerhedsstyrker, og det er også præcis den debat, Peter Kofod henviser til i sine udtalelser til Jyllands-Posten. Det skulle ifølge international ret være lovligt at gennemføre den slags operationer, men det forholder Peter Kofod sig nu ikke til i sine udtalelser, ligesom han heller ikke taler så meget om jura og moral og heller ikke så meget om det, der blev et hovedtema i Frankrig, nemlig at vi drog i krig i de lande for at kæmpe for lov, orden, demokrati og rettergang, og at gennemføre henrettelser uden rettergang er vel tæt på den diamentrale modsætning til det.

Men bortset fra det er der forår på vej, og det er ikke alt, vi sender ud i verden, vi skal være så flove over.

Det er sikkert gået en dels næser forbi, men faktisk har en dansk avlstyr – som den første europæiske nogensinde – netop vundet prisen som verdens flotteste Herefordtyr og kan dermed bryste sig af titlen ‘Hereford Champion of the World. Det skete ved verdens største dyrskue, Fort Worth Stock Show & Rodeo, da Henrik Krogh Andersen fra Randers med tyren Moeskær Compass 1487 vandt alt, hvad den stillede op i. Henrik Krogh havde taget den lange tur fra Randers til Fort Worth i Texas for at repræsentere den godt 1400 kilo tunge tyr, som efter at have vundet danmarksmesterskabet og siden hen europamesterskabet, var havnet i finalen til det store show, hvor verdens mest prægtige Herefordtyr skulle udnævnes.

“Det var nærmest helt som en Oscar-uddeling – bare ikke i helt samme påklædning,” siger Henrik Krogh Andersen til Århus Stiftstidende, der dog ikke nævner noget om, hvordan makkerparret er kommet derover.

Hvad der præcist gør, at netop Compass løb af med sejren, er svært at blive klog på. Dommerne stammer fra forskellige dele af verden, og derfor er det også forskelligt, hvilke kriterier de vurderer ud fra, men Compass har det hele, mener Henrik Krogh Andersen, der har svært ved at skjule sin stolthed og lyder som en, der holder en bryllupstale.

“Han er den bedste tyr, der nogensinde er født i vores besætning, og han vinder alt, hvad han stiller op til. Han har ikke nogen fejl, hvor man kan sige, han burde være anderledes.”

Compass er en avlstyr, og derfor ender han ikke som bøffer på en tallerken. Til gengæld er han i løbet af sine blot to leveår ganske givet blevet far til et stort antal kalve rundt omkring i verden. Allerede inden den fornemme hæder var Compass en eftertragtet herre, og de mange bejlere er nu blot blevet endnu flere. Og der er meget, der taler for, at Compass kan blive en ny slags Tarok for os her i Danmark, for aldersmæssigt er han slet ikke toppet. Det sker først i femårsalderen.

Han bliver næppe slagtet eller glemt på slagmarken. Var det ikke rart med en historie, vi kan være stolte af? /Lasse Lavrsen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12