Nyhedsanalyse

Amerikas unge vil ikke have mere skyderi

Skoleskyderiet i Florida valentinsdag fylder stadig i de amerikanske medier. I går mødtes præsident Donald Trump med borgere, der har haft skyderier tæt inde på livet, men selv om han lyttede, ligger hans løsninger stadig ret på, hvad landets stærke våbenlobby ville finde spiseligt. Denne gang er politikerne muligvis alligevel nødt til at forholde sig til problematikken, for store dele af USA’s ungdom vil ikke finde sig i mere – og, nå ja, Lars Løkke Rasmussen synes, at Trump skal lytte til dem.

U.S. President Donald Trump holds his prepared questions as he hosts a listening session with high school students and teachers to discuss school safety at the White House in Washington, U.S., February 21, 2018. REUTERS/Jonathan Ernst TPX IMAGES OF THE DAY

I sidste uge delte den kendte britiske Harry Potter-forfatter J.K. Rowling et skærmbillede på Twitter. På billedet sås en nu slettet kommentar fra en amerikaner ved navn David Burke, som under sit Twitter-profilbillede beskriver sig selv som en, der ”tror på amerikansk exceptionalisme, frie markedsprincipper, konstitutionel konservatisme & frihed”. Med andre ord: en højreorienteret, våbenglad, mere eller mindre evangelisk kristen amerikaner med godt 46.000 følgere på Twitter.

I sit tweet, som han lader til at have slettet siden, skriver han, at ”en europæisk ven” havde spurgt til skoleskyderiet i Parkland i Florida på Valentinsdag, hvor 17 unge mistede livet. Og det, som den europæiske ven, angiveligt havde sagt, var, hvorfor der på en skole af den størrelse ikke var en bevæbnet sikkerhedsvagt. ”Hun blev overrasket, da jeg fortalte hende, at de venstreorienterede typisk kæmper imod, at man skal have bevæbnet personale på skoler. Måske ændrer det sig nu.”

J.K. Rowling, der er særdeles aktiv på Twitter, svarede ham med en svidende bemærkning: ”Hej David! Det lader til, at du kæmper lidt med at få din fiktive europæiske ven til at lyde autentisk. Prøv med noget, som en ægte europæer kunne finde på at sige, som for eksempel ‘vi har ikke bevæbnede skolevagter’, ‘vi sælger ikke stormgeværer til børn’ eller, mere enkelt, ‘lad være med at misbruge mig som argument for flere våben, Dave’.”

Det er rigtigt. For en europæer – og her kan vi nok med nogen ret tale på vegne af de fleste europæere fra nord til syd, øst til vest og højre til venstre, virker det amerikanske våbensamfund som galimatias, og det er vel det, der kom til udtryk, da vores egen statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ved 22-tiden i aftes midt i sine egne politiske trakasserier følte sig kaldet til at henvende sig direkte til Donald Trump på den amerikanske præsidents foretrukne medie: ”Jeg vil ikke blande mig, men tillad mig at give et dansk perspektiv,” skrev han med en efterfølgende bøn om, at Trump lyttede og reagerede på de unge amerikanere, som kræver en stærkere våbenlovgivning. ”Acceptér ikke verdensrekord i skoleskyderier. Gør USA stort og sikkert igen!”

Hvornår USA har været mere sikkert, lige hvad våbenlovgivningen angår, kom Løkke ikke nærmere ind på. Desuden skrev han på et tidspunkt, hvor Donald Trump faktisk sad på live-tv og talte med elever fra skolen i Florida og andre, der har skoleskyderi inde på livet. Det giver mening at være velforberedt, men Trump sad med et kort i hånden med lidt for tydelige stikord. På AP’s pressefoto fra begivenheden kunne man se, at der stod: ”Hvad ønsker I allerhelst, at jeg skal vide om jeres oplevelser?” og ”Jeg hører, hvad I siger”. Forleden underskrev han en ordre om et forbud mod såkaldte ‘bump-stock’-enheder, der kan affyre hundredvis af skud i minuttet. Ved seancen i går sagde han, at han vil overveje et lovforslag om at bevæbne skolelærere.

Der var en kvinde til stede ved navn Nicole Hockley, hvis seksårige søn døde ved skoleskyderiet på Sandy Hook-skolen i Newton, Connecticut, 14. december 2012. Ifølge medierne gav hun udtryk for, at hun var imod ideen om at bevæbne skolelærere. ”Det er ikke noget, jeg personligt støtter. I stedet for at give dem våben synes jeg, at man burde give dem viden om, hvordan man forhindrer de her handlinger i overhovedet at ske,” sagde hun til Trump.

Sikkerhedsproceduren ALICE

Lige meget hvor voldsomme de seneste 15-20 års masseskyderier har været i USA, har det ikke ført til nævneværdige stramninger af våbenlovgivningen. Også efter efter skyderiet i Las Vegas i oktober sidste år, hvor en galning affyrede 1.000 skud og dræbte 58 mennesker, lød svaret fra USA’s konservative, at der skulle flere våben til.

Men måske har USA’s unge fået nok efter det seneste skoleskyderi i Florida. Siden Valentinsdag er progressive unge i et hidtil uset omfang gået på sociale medier for at udstille de ældre generationers apati over for problemet.

Siden skoleskyderiet på Columbine High School i Colorado i 1999 har 150.000 amerikanske skoleelever bevidnet skyderier på deres uddannelsesinstitutioner. I en kommentar i The Guardian beskriver Kristin Rowe-Finkbeiner situationen. Hun er godt nok ikke ung, men hun er direktør i og medstifter af ngo’en MomsRising.org og fortæller, at hendes egen datter har oplevet sin skole blive lukket ned fem gange på grund af voldsepisoder og risiko for brug af våben. Sådan nogle ting gør, at mange børn går rundt i konstant frygt, når de er i skole. Efter nogle specifikke episoder, hvor politiet var massivt til stede på skolen, kom Kristin Rowe-Finkbeiners datter på kursus i en sikkerhedsprocedure, som hedder ALICE (Alert, Lockdown, Inform, Counter, Evacuate), fordi forskningen har vist, at det redder liv at kæmpe frem for at gemme sig.

”Det lyder som en god ting,” skriver hun, ”men det, som det betyder, er, at hun i hjemkundskab ikke bare blev undervist i at bage en kage, men også i at kaste en håndmikser og andre kulinariske objekter mod en ubuden gæst. I matematik lærte hun at komme ud gennem et højtsiddende vindue, hvis nogen trængte ind til klassen. I klasseværelset lærte hun at kæmpe imod og løbe uden for skolen så hurtigt som muligt, også selv om en klassekammerat var faldet, fordi det var lærerens job og ikke hendes at sætte livet på spil og hjælpe faldne elever.”

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12