Efterskolekærlighed

Fotoserie: 162 bankende efterskolehjerter

Efterskolekærlighed. Kan du huske den første forelskelse? Var den vidunderlig, akavet, gensidig? På Gørlev Idrætsefterskole findes 162 bankende hjerter, der føler det meste for første gang. I løbet af efteråret og vinteren har journalist Amalie Schroll Munk og fotograf Daniel Hjorth besøgt efterskolen for at beskrive, hvordan kærligheden mærkes på en 16-årig krop. På almindelige skoledage, i weekender væk fra familien og til elevfester. Se fotoserien om den unge, besværlige kærlighed.

Kristian, 16, har haft mange forskellige frisurer. Grydeklippet bliver rettet til af pigerne på skolen, når det trænger. Kanten skal helst være knivskarp og nakken helt kortklippet.

December. Maja ved sin faste plads i spisesalen. Når der er gået lidt tid, rykker eleverne rundt og får nye pladser. Det gælder om at sidde der, hvor man først må gå op og tage mad.

Håndstand og knæklys. Tobias, siddende på hug, og Frederikke på hænder.

De første mange måneder måtte eleverne ikke have deres telefoner. De skulle være låst inde på lærerværelset. De fleste elever synes, at reglen var okay. De glemte hurtigt, at de manglede den.

Mandag morgen. Alle skolens elever går i 10. klasse. Størstedelen er 16 år, mens nogle er fyldt 17.

Aftentræning på drengeværelset. Her er det Simon, 16.

Skoleopgaver, lektier og terminsprøver fylder en del hos eleverne. De fleste vil dog hellere ned i hallen og lave gymnastik, spille bold eller sidde på sidelinjen og blive nusset i håret.

Sofie, 16, en søndag morgen på et drengeværelse, mens drengene stadig er ved at få øjne. Sofie bor på Bornholm. Det er der tre elever på skolen, som gør.

Jonas, 16, en lørdag aften på besøg hos pigerne på pigegangen.

Sofie, 16, er kommet til skade med foden få måneder inden forårets gymnastikopvisninger.

Linjefag. På Gørlev vælger eleverne to ud af ni forskellige linjefag. De kan blandt andet vælge musik, fodbold, volleyball eller friluftsliv. Derudover skal alle elever have fællesgymnastik. Nogle har prøvet det før, mens andre er helt på bar bund.

På pigegangen. Amalie forrest og Sara og Mikka bagerst.

Ung kærlighed. Michala og Mathias, begge 16, startede på skolen som kærester. I november  kunne de fejre toårsdag.

Trafiklysfest. Victor, Mathias, Ludvig og Mathias. Grønt tøj er for singlerne, mens rødt er for de optagede.

I morgen kan du læse om FIFA, venskab og det akavede ved at have en kæreste, eller måske aldrig at have haft en. Seriens femte afsnit er dedikeret til drengene. Følg med.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12