Kære læser

Libresse forbløder... og dør snart

Ill. til RB 15.07.2011 15:28 Tamponer og hygiejnebind er dyre, særligt for kvinder i verdens ulande. Derfor har tre CBS-studerende, Veronica, Maxie og Julie, udviklet deres egen virksomhed, som skal producere billige menstruationskopper til afrikanske kvinder. - Vi er alle tre brugere af menstruationskoppen, og vi undrede os over, hvorfor den ikke var udbredt i ulande, fordi den kan bruges i op til 10 år og er lavet af et materiale, så man undgår infektioner og lignende. Dernæst gik det hurtigt fra idé til handling, siger Veronica D'Souza. Menstruationskoppen, der er et lille klokkeformet silikonebæger, er ikke-absorberende og bæres oppe i skeden under menstruation. Pigerne, der har kendt hinanden i seks år, håber, at den vil kunne gøre en forskel for kvinderne. - I Afrika er menstruation forbundet med skam og sygdomme. Nogle piger dropper ud af skolen, andre får infektioner, fordi de ikke er oplyst om hygiejnen. Det håber vi virkelig på at kunne ændre, siger Maxie Matthiesen. Hun fortæller, at flere af kvinderne i Kenya benytter alternative løsninger, fordi de ikke har råd til hygiejnebind og tamponer. (Foto: Marie Hald/Scanpix 2011)

”I modsætning til, hvad mange tror, så er mens ikke en blå væske, men blod!,” skrev hygiejnebindproducenten Libresse på sin facebookside i sidste uge sammen med deres nye reklamevideo. ”Mens er normalt. At vise det burde også være.”

I den nye reklamevideo sendes et bind åbenlyst fra hånd til hånd på en læsesal, og en kvinde bader, mens fortyndet blod løber ned ad hendes ben. Vi ser ovenikøbet et blodigt bind placeret i en trusse. Godt nok sløret med henvisning til, at tv-stationerne ikke er villige til at vise menstruationsblod, men alligevel… Mest bemærkelsesværdigt er den velkendte blå væske på hygiejnebindslaboratoriet (se blot her og her og her – alle blottet for blod) skiftet ud med en rød væske, som bliver hældt fra reagensglasset og ned på det absorberende bind.

Og videoen er ”Breaking”, som Broadly pointerede. Det er ikke sket tidligere, at en reklame for bind har indeholdt spor af blod.

Slå koldt vand i blodet

Det er da besynderligt, så der burde vel være al mulig grund til at klappe i de menstruationsfedtede fingre over Libresses nye stil. Eller hvad?

Slå koldt vand i blodet, og husk, at den blå væske i første omgang blev introduceret af virksomheder som Libresse. Derfor er det både dumt og provokerende, når Libresse uden at påtage sig nogen form for ansvar, bemærker, at menstruation ikke er blåt – ”i modsætning til, hvad mange tror” – ligesom det også er misforstået, at det er et spørgsmål om, hvorvidt menstruation er normalt. Enhver, der har fulgt biologiundervisningen i 7. klasse, ved, at menstruation er både blodig og hyppigt forekommende.

Libresses nedladende facon ligner et tilfælde af den herskerteknik, som den norske politiker Berit Ås i 1979 kaldte ”dobbeltstraf”. I årtier er menstruerende blevet bildt ind, at vores blod er klamt og frastødende og for alt i verden må skjules. Nu bliver vi ydmyget og talt ned til for at have fået den idé, at menstruationsblod er blåt. Det ved vi godt, det ikke er. Vi håndterer blodet hver måned.

Koppen til kroppen

Føljeton spår i øvrigt Libresse en meget ringe fremtid. Hygiejnebind og tamponer er dybest set forældede produkter. Hvis ikke de er fyldt med skadelig kemi (det er flere af dem), så er den genererende ulempe ved dem, at de ikke bare opsamler blod, men også fjerner alle gode og nødvendige væsker.

Til gengæld er menstruationskoppen forbundet med færre gener og utallige fordele: Blod i en silikone kop lugter ikke dårligt på samme måde som blod i et bind, ligesom koppen ikke er forbundet med risikoen for tamponsygdommen toksisk shock syndrom (TSS). Derudover er miljøbelastningen forsvindende lille i forhold til bind og tamponer, og så skal man ikke underkende, hvilken betydning det har, at unge menstruerende bliver konfronteret med deres eget blod på en helt anden måde, end når det er opsamlet i bomuld. Blodet bliver mere end affald, det bliver også en måde at holde øje med sit helbred.

Libresse kan og skal ikke gå forrest i en menstruationsaktivistisk kamp. Deres reklamer er skræddersyet efter, hvad der sælger produkter nu og her. Men mennesker har alle dage menstrueret, og derfor skal menstruation ikke gøres til et forbipasserende modefænomen. /Sille Berthelsen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12