Nyhedsanalysen

Der står 900 hektar hamp på et gods på Djursland

Du er enten for, imod eller ude af stand til at tage stilling til den meget omdiskuterede grønne plante. Produktionen af hamp handler ikke altid om et par planter under en sørgelig varmelampe i et snusket køkken, tværtimod. På Møllerup Gods dyrker de industrihamp til fødevarer, hudpleje og – hvis alt går, som godsejerparret ønsker – også snart medicin. Føljeton er taget til Djursland for at besøge landmand og godsejerfrue Anne Sophie Gamborg.

Foto: Scanpix

Allerede på vej til godset på Djursland fornemmer jeg det. Jeg ruller vinduet ned og snuser ind. Der er noget besynderligt ved duften af de blomstrende grønne marker på begge sider af den smalle vej. Jeg er midt i Mols Bjerge med marklandskab så langt øjet rækker, men ind ad bilvinduet dufter det minsandten af Christiania.

Lugten af fristad står i temmelig stor kontrast til synet af det pittoresk smukke gods, der møder mig, efter jeg er svinget ind ad en af de mange indkørsler. En kvinde kommer ud fra en af de gule længer og traver over den perlestensbelagte gårdsplads. Hun præsenterer sig som Anne Sophie Gamborg. Hun er godsejer, landmand, forretningskvinde og hampentusiast.

Anne Sophie Gamborg i en af godsets hampemarker. Foto: Amalie Schroll Munk.

Siden 2015 har de dyrket hamp på Møllerup Gods. Det startede egentlig ved et tilfælde og som et beskedent forsøg. Anne Sophie Gamborgs mand, Stig Gamborg, kom hjem fra en inspirationstur til Canada og USA og fortalte sin måbende hustru, at de skulle til at dyrke hamp. I Canada måtte de producere hampen, men ikke bruge den. I USA måtte de sælge, men ikke producere.

”På turen opdagede min mand, hvor fuldstændig eksede folk var over hamp både til medicin og fødevarer. De handlede endda med selskaber, der ikke engang havde produceret noget endnu. Så kom han hjem til mig i Danmark og sagde: ‘Vi skal så 30 hektar hamp.’ Jeg kiggede på ham og sagde: ‘Hvad! Det kan du da ikke mene’,” siger Anne Sophie Gamborg.

Kort efter såede parret 30 hektar hamp, året efter 300 og i år 500 mere. Til at starte med regnede godsejerparret ikke med, at afgrøden ville kaste noget særligt af sig.

”Tidligere havde hampen kun givet 4-500 kilo udbytte per hektar, så vi var godt klar over, at man ikke kunne leve af de frø. Men så kom der en ny sort, Finola, og pludselig havde vi 1.200 kilo renvarer ved den første høst. Så tænkte vi, vi skal udvikle det her, og en eller anden dag så knækker vi koden og laver en ordentlig proteinafgrøde,” siger hun.

Som afgrøde er hampen meget næringsrig, og den er især god i det såkaldte sædskifte, hvor man skifter mellem at dyrke forskellige afgrøder på den samme mark for at udnytte jordens næringsstoffer optimalt. Hampeplanten kan meget mere end blot at gøre en skæv (faktisk er den type hamp, de dyrker på Møllerup, ikke engang euforiserende. Mere om det senere).

”Det er en fantastisk plante, men den er glemt. Vi ved ikke så meget om at få gang i den igen, så det er et kæmpeslæb, og det kræver enormt mange innovative tanker at udnytte plantens potentiale rigtigt. Ved at bruge hamp i for eksempel fødevarer har man genopfundet en gammel afgrøde i en ny og moderne form,” siger Anne Sophie Gamborg.

Opgave om hamp skulle skabe teenagecredit 

Den første interesse for hamp kom nogle år før mandens canadiske inspirationstur. Den begyndte egentlig med et forsøg på at være en cool mor. Anne Sophie Gamborg har i sine voksne år taget en landbrugsuddannelse oven i sin uddannelse som økonom, og hun gik derfor i skole samtidig med sine teenagebørn. De havde fået nys om, at deres bedstefar tidligere havde dyrket hamp til fasanerne på godset, og børnene syntes, at det var lidt spændende. Anne Sophie Gamborg besluttede sig derfor for at skrive om hamp i sin afsluttende afgrødeopgave på landbrugsskolen for at få en cadeau fra sine teenagere.

Den ene tilfældighed tog den anden, og nu står der mange hundrede hektar hamp på Møllerups marker. Grønne planter med lange bare stængler og de karakteristiske blade foroven. Inde bag bladene sidder frøene, og det er dem, Møllerup først og fremmest bruger. Til myslibarer, pesto, granola, småkager og endda gin & tonic.

”Hamp er simpelthen superfood. Vi kan optage alle plantens proteiner, og den har en rigtig fin sammensætning. Omega 3, 6 og 9 i det helt rigtige forhold. Der er lige så meget protein i hamp, som der er i æg. Cannabisplanten har 120 aktive stoffer i toppens blade, og det er dem, der beskytter frøene, der er fyldt med antioxidanter,” siger hun.

Godset producerer selv gin & tonic lavet på hampefrø. Foto: Amalie Schroll Munk.

Vi sidder i et mødelokale oven på godsets gamle hestestald. Foran os på bordet står alverdens hampeprodukter. Jeg prøver at virke cool, men i virkeligheden har jeg mest lyst til at spørge, om man bliver skæv af at mæske sig i sortimentet. Da jeg spørger, smiler Anne Sophie Gamborg stort.

”Det er det første, folk spørger om. De vil vide, om vi så bare går rundt i en kontant rus herude på godset. Men vores hamp er ikke euforiserende. Du skal ryge 500 kilo, før du bliver skæv,” siger godsejerfruen.

Da hun har stoppet sin talestrøm, råber hun til en af kontordamerne på den anden side af glasvæggen:

”Mette, henter du ikke lige nogle cookies til os?”

Hamp og cookies. Det er næsten ligesom at være på en kaffebar i Amsterdam.

Uheldig ansvarsfralæggelse og medicinsk cannabis

Hvis det går, som godset ønsker det, så kommer de euforiseringsfri afgrøder ikke til at stå alene på markerne om en høsttid eller to. I juni udsendte Sundhedsministeriet et udkast til et lovforslag, der skal legalisere en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Forslaget vil dog kun gøre det lovligt at importere cannabis, så Anne Sophie Gamborg og hendes mand ønsker sammen med en stribe andre danske landmænd også at få legaliseret produktionen.

Et par dage efter mit besøg på godset skal sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) besøge Møllerup. Sammen med godsejerparret skal hun diskutere muligheden for at lovliggøre produktion af cannabis til medicin. Ifølge Anne Sophie Gamborg skyder Danmark sig selv i foden, hvis der kun åbnes op for importerede produktioner.

”Det er Lægemiddelstyrelsen, der ikke har nogen godkendte danske produkter, og derfor vil de lade udlandet tage ansvaret for produktionen. Den slags ansvarsfralæggelse, synes vi, er meget uheldig. Det er en vurdering, som i høj grad er baseret på erfaringer fra Holland, og der har man et rygermiljø. Det har vi altså ikke i Danmark, her er vi ikke vant til at ryge hash i tide og utide,” siger Anne Sophie Gamborg.

Hvis de fik en godkendelse, kunne Møllerup begynde sin produktion af medicinsk cannabis i morgen, hvis det skulle være. De ved, hvad de skal gøre, de skal bare have lov til at gøre det. Men hvis det godkendes, skal de dyrke en anden type hamp, der har et højt indhold af THC. Med deres forretnings- og landbrugsbaggrund ville det være optimalt og meget givende for godset at komme ind på det medicinske marked, men det er vigtigt for både Anne Sophie og Stig Gamborg, at produktionen kommer til at foregå under ordentlige forhold.

”Vi synes ikke, det er rigtigt, at medicin skal ryges, bages i kager, eller hvad ved jeg. Medicin skal være nøjagtig fremstillet, så man ved, hvor meget der er i det, og så man kan dokumentere den virkning, det har,” siger Anne Sophie Gamborg.

Midt i hampesnak og hampecookies ringer telefonen. Det er Anne Sophie Gamborgs mor, tidligere hofdame Lena von Lüttichau, der fortæller, at frokosten står på bordet.

”Det lyder dejligt, mor, men jeg kan ikke spise lige nu. Ja, stakkels mig, men jeg har lige besøg af en journalist. Ja, det er så dejligt, mor, men prøv at få fat i de andre. Det er godt, hej hej.”

Jeg spørger, om de også selv bruger hampefrø i deres mad. Der gør de. I alle slags retter. Et lille drys på havregrynene om morgenen eller som topping på salater. Ligesom de også smører deres kroppe ind i hamp. Anne Sophie Gamborg tager min arm og giver den et sprøjt fra en flaske. Hampeolie hjælper på tør hud, siger hun, mens hun smører mine hænder ind i en fed håndcreme, der dufter friskt og helseagtigt.

Bæredygtig siden middelalderen

Vi går ud mod marken. Forinden er jeg blevet vist rundt på godset, og jeg har set gårdbutikken, hvor hampeprodukterne står på ræd og række. Anne Sophie Gamborg stiller en spegepølse med hampefrø frem på et bord og stikker små tandstikker i de udskårne stykker. Lidt knækbrød ved siden af og voilá. Senere på dagen er der den ugentlige rundvisning, hvor lokale og andre interesserede kan komme og se godset og høre om alt fra hamp til gamle adelige anekdoter. I dag skal gæsterne smage på spegepølsen, der er ny i sortimentet.

Ude på marken går Anne Sophie Gamborg entusiastisk rundt og fortæller mig om afgrøderne, mens hun spiser af bladene fra hampeplanterne. Små nip her og der. Det ser ud, som om det smager godt, men jeg er lidt for skeptisk til at smage.

Godsejerfruen i marken. Foto: Amalie Schroll Munk.

Foran hampen er der sået bælter af forskellige planter, ukrudt og blomster. Det skal sikre biodiversiteten. For Anne Sophie Gamborg er det vigtigste, at der bliver passet på jorden.

”Møllerup Gods har været bæredygtigt siden middelalderen. Måske det lyder storsnudet at sige, men det er rigtigt nok. Vi har altid dyrket landbruget af respekt for, hvor meget du kan tage, og hvor meget du kan give. Hvis du berøver jorden alle dens næringsstoffer uden at tilføre den nogle nye, så udpiner du jo jorden,” siger hun.

Hampen høstes i sensommeren, og på Møllerup er markerne ved at være høstklare. Hele høsten klares på ganske få dage. Foto: Amalie Schroll Munk.

Godsejerfruen tager fat om en plantes rod og river den op. Den er syg, siger hun og viser mig de mørke plamager på toppen af stænglen. Bladene er stadig grønne, ligesom resten af markens plantehav. Det karakteristiske hampblad, der kendes fra rastaflag, sweatshirts og badges. Fem store blade og to små forneden.

”Vi har ret til at dyrke vores jord, fordi vi ejer den”

Jeg spørger Anne Sophie Gamborg, om hun mærker en afstand mellem folket og landbruget. Hun nikker og slår ud med armene, mens hun fortæller, at hun tror den negative tilgang til landbrugserhvervet kommer af, at folk simpelthen ikke forstår landbruget og omvendt. 

”Som landmænd tror vi, at vi har ret til at dyrke vores jord, fordi vi ejer den. Men når man lever i et demokrati, så er det altså flertallet, der bestemmer, hvad man må. Når det handler om landbrug, så føler alle folk, at de har lov at have en mening om det, vi laver på markerne. Derfor er det meget, meget svært at have en produktionsform, der hedder landbrug. Hvis folk ikke forstår os og synes, det vi laver, er godt, jamen så har de ligesom magten,” siger Anne Sophie Gamborg.

På grund af den stigende afstand mellem folket og landbruget, føler parret på Møllerup et endnu større behov for at være åbne omkring deres erhverv og vise, at de er nytænkende og går op i bæredygtighed og en sund jord.

”Grundholdningen for tiden er, at man er kritisk over for landbruget. Folk hører kun det negative om os. Hvis jeg sender en pressemeddelelse ud om, at hveden blomstrer, så er folk ligeglade, men hvis jeg sender en ud om, at der er væltet en gyllevogn, så kommer der straks opmærksomhed på os. Det bunder nok i uvidenhed. Folk ved ingenting om landbruget. De ved ikke det mindste, for de har aldrig været her. Det vil vi lave om på,” siger Anne Sophie Gamborg.

Hun siger det sidste, mens hun vinker til flokken af besøgende på den anden side af marken. De nysgerrige folk bevæger sig videre, mens de får fortalt historien om de grønne planter på marken ved siden af. Anne Sophie Gamborg har stadig den syge hampeplante i hånden, da vi går ud af marken og tilbage imod godset.

 

I morgen tager vi en lille pause fra landbruget, men læs med igen på torsdag, hvor vi besøger en fynsk rødkløverproducent, der har fundet ud af, at kløverens østrogener hjælper kvinder i overgangsalderen af med svedture. 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12