Det europæiske råd mødes i dag og i morgen i Bruxelles
Det europæiske råd mødes med tung dagsorden: Sanktioner mod Rusland, Syrien og EU’s grænser: »Vi må genvinde kontrollen over vores ydre grænse for at dæmme op for migrationsbølgen og for at opretholde Schengen,« skriver rådets formand. I aften bliver det rigtigt hyggeligt: Storbritanniens forhold til Europa er på menuen.