Nyhedsanalysen

Overladt til katastrofen

Fire personer fra Nuugaatsiaq er fortsat savnet. Fire borgere i kongeriget blev skyllet væk fra deres hjem, da en tsunami lørdag nat ramte bygden i Vestgrønland, 90 km fra byen Uummannaq. En kæmpe fjeldside på 300 meter x 1.100 meter rev sig løs inde i Karratfjorden og gled ned i vandet og sendte derved en dødelig bølge mod det lille samfund, som nu er totalsmadret. Af frygt for nye jord- og stenskred er de overlevende efterfølgende blevet evakueret med fire redningshelikoptere fra politiet, Arktisk Kommando og Air Greenland til Uummannaq. Alt isenkram blev smidt i luften.

Efter katastrofen sejlede flådens inspektionsskib Vædderen også til området og ligger nu og overvåger vandstanden. Inspektionsfartøjet Ejner Mikkelsen er ligeledes på vej, og i går eftermiddags fløj et C-130J Hercules transportfly til Qaarsut – ca. 20 km vest for Uummannaq – med 20 papkasser og 60 flyttekasser med tøj, som er indsamlet nede i Nuuk til de indbyggere, som natten mellem lørdag og søndag blev evakueret fra Nuugaatsiaq.

I den givne situation har myndighederne således gjort, hvad de realistisk kunne gøre. Spørgsmålet er blot: Er beredskabet tilstrækkeligt?

Kongeriget Danmarks kapacitet til bl.a. katastrofehjælp, søredning og forureningsulykker er i dag yderst begrænsede rundt om Grønland. Ja, næsten kun af teoretisk karakter. Arktisk Kommando dækker et vidtstrakt område fra Færøerne i øst, Grønlandshavet og Det Arktiske Hav i nord, henover Danmarksstrædet og Irminger Havet til Davidsstrædet og Baffin Bugten mellem Canada og Grønland. Og hverken flyvevåbnet eller flåden har kapacitet til meget mere og andet end en symbolsk tilstedeværelse i dette ubarmhjertige ingenmandsland. Når ulykkerne sker, kan man reelt intet gøre akut og konkret.

Sektionschef i Beredskabsstyrelsen Claus Munk er ærlig om impotensen: ”Udfordringen i Grønland er hele geografien, som er så voldsom stor i forhold til, hvad vi er vant til i Danmark. Afstanden fra den nordlige del af Grønland til den sydlige del svarer til den afstand, der er fra Norge til det nordlige Afrika, så det er et pænt stort område,” siger beredskabschefen, der selv har deltaget i flere af Forsvarets beredskabsøvelser i Grønland: ”Selv om vi gerne vil assistere fra Danmark, kommer vi ikke udenom, at den tidsmæssige faktor spiller en stor rolle. Hvis man skal gøre noget her og nu, er Grønland overladt til sig selv, for vi kan ikke nå hurtigt nok frem til kunne assistere.”

Overladt til sig selv. Ja, sådan er situationen for de tusindvis af danske statsborgere, som lever i bygderne i Vestgrønland og i særdeleshed langs den endnu mere tyndtbefolkede østkyst. De ekstreme vejrforhold har alle dage gjort dødsulykker til en brutal del af livet, og selv tsunamier er hyppige i Arktis, hvor kælvende isbjerge ofte sender flodbølger af sted. Kynisk og usentimentalt kan man derfor godt konkludere – som beslutningstagerne i København stadig gør – at der bare ikke er noget at stille op over for de uforsonlige naturkræfter og Grønlands vilde geografi.

Men tragedien i Nuugaatsiaq er en dyster anledning til at genoverveje prioriteringerne. Nedsmeltningen i Ishavet på grund af global opvarmning vil i de kommende år sende flere og flere container- og fragtskibe nordover på ruten fra Asien til Europa og USA’s østkyst. Også cruiseskibe med turister søger i stigende grad mod de vilde vover, og derfor vil behovet for både søredningstjeneste og oprydning efter forureningsulykker uundgåeligt stige støt. Udover ansvaret for vores egne borgeres sikkerhed og tryghed, har kongeriget Danmark en international forpligtelse til at kunne komme nødstedte til undsætning. En forpligtelse, som hverken flåden, flyvevåbnet eller politiet lever op til i dag.

Pengene er ikke længere problemet. I en tid, hvor politikerne på Christiansborg synes enige om at ville bruge markant flere milliarder på forsvaret, synes det oplagt at prioritere hjemmefronterne først: I stedet for at købe f.eks. nye fregatter, som ikke kan sejle i havene omkring Grønland, da de mangler isforstærkning, eller nye F35-kampfly, som heller ikke kan operere i Arktis, virker det ærlig talt mere påtrængende at købe redningsfartøjer til lands, til vands og i luften, som kan hjælpe folk i nød. Eller rydde op efter den uoverskueligt ødelæggende oliekatastrofe, som vil ske før eller siden.

Indtil politikerne vågner til den nye virkelighed, kan man som medborger selv gøre en lille forskel og hjælpe folkene fra Nuugaatsiaq med de mest basale fornødenheder. De har mistet alt. Støttebeløb kan doneres via Grønlandsbanken på kontonummer: 6471- 1570134

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12