Nyhedsanalysen

Kendisser i Folketinget

27. december 1991 klokken 8.47 letter piloten Stefan G. Rasmussen med et passagerfly af mærket McDonnell Douglas DC-9-81, som skal bringe 123 passagerer og seks besætningsmedlemmer fra Arlanda Lufthavn i Stockholm til Warszawa. Du kender jo historien: under opstigningen går det galt. Vingerne er ikke blevet afiset ordentligt efter morgenens flyvetur fra Zürich, så der kommer is i maskineriet, og motorerne sætter ud. Som bekendt redder Rasmussen dagen. Mod alle odds lander han den 55 tons tunge maskine på en mark for enden af en lille skov. Den brækker over i tre dele, men alle ombordværende overlever.

Fem år senere, i 1996, kommer Rasmussen i Folketinget for Det Konservative Folkeparti – så klart valgt ind på kendiseffekten. Men selv om han er en superhelt, bliver hans parlamentariske karriere aldrig rigtig nogen succes, og efter to år trækker han sig. Som han konstaterer lidt bittert på sin hjemmeside: ”Jeg tror på, at engagement og debat er demokratiets sande fundament… Men jeg har desværre også erfaret, at der i det politiske rum, findes personer, der har betydelig mere magt, end de har evner.”

Nu stiller endnu en luftfartskendis op for Konservative. Okay, godt nok er Ole Stephensen, 61, ikke en rigtig luftkaptajn, og han er heller ikke som sådan nogen helt, men man kan vel med god ret sige, at hans rolle som luftstewarden Walter van Heimvee i Walter og Carlo-farcerne Op på fars hat (1985) og Yes det er far (1986) var med til at katapultere ham op i det luftlag, hvor fremmede mennesker anråber en på gaden. Ole Stephensen, der blev fyret som vært på TV 2’s Go’ Morgen Danmark i 2008, er kendt, i hvert fald så kendt, at nyheden om hans konservative opstillingsparathed her til morgen bragte ham ind som gæst i samme show, som han blev fyret fra. Her sagde han, at ”jeg har fundet ud af, at jeg er det, der hedder social konservativ”. Bedre sent end aldrig (tidligere troede han, at han var radikal).

Og held og lykke. For som det var tilfældet med Stefan G. Rasmussen, er der ikke umiddelbart noget, der tilsiger, at man bliver en bragende succes, bare fordi man er meget kendt. Første hurdle for Ole Stephensen bliver, at han er opstillet i Københavns Omegns Storkreds ligesom Rasmus Jarlov, der allerede har profileret sig i den konservative folketingsgruppe. Det er stærkt usandsynligt, at partiet, der ligger og slikker spærregrænsen, kan trække begge to ind. Men hvad så, vil nogen sige, med sådan en fyr som den landskendte sociolog Henrik Dahl, som ved valget i 2015 var Liberal Alliances kandidat i Sydjyllands Storkreds – han strøg da lige ind? Jovist, men Liberal Alliance trak generelt så mange stemmer, at selv en hest ville have klaret skærene (Dahl fik 2.902 personlige stemmer).

Men som Jacob Haugaard, komikeren, der i 1994 til sin egen overraskelse blev valgt ind som kandidat for Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer, engang har sagt: Showbizz handler om timing. Hvis man er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er det ligegyldigt, hvad man synger. Se bare på Trump.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12