Et Picasso af mandlige forventninger

Margaret Qualley i forgrunden, Demi Moore i baggrunden.
The Substance ser tidens største frygt i øjnene. Det er sublimt og blodigt, men kan det lade sig gøre at sige noget dybt om noget så overfladisk som skønhed?
“Jeg var i min bedste alder, hun var i sin bedste alder,” sagde Pablo Picasso angiveligt om sit forhold til Marie-Thérèse Walter, med hvem han indledte en affære i 1927. Picasso var 45, da han mødte Walter på 17. Det er svært at bekræfte ordlyden, som kommer fra komikeren (med en bachelor i kunsthistorie) Hannah Gadsby, men der lader til at være noget om snakken.
Næsten hundrede år senere kunne en amerikansk videnskabelig undersøgelse af heteroseksuelle mænds og kvinders online datingpræferencer konkludere, at kvinders såkaldte attraktionsværdi er høj, når de fylder 18, men falder støt gennem resten af deres liv. I mellemtiden “peaker” mænd, når de er mellem 40 og 50.
Det underbygger forfatteren Susan Sontags tese om den destruktive dobbeltstandard ved at blive ældre. Denne “sociale konvention om at aldring fremmer en mand, men gradvis ødelægger en kvinde” er ifølge Sontag et “undertrykkelsesinstrument.”