I Anne Carsons mytologier: Ud med mig

År efter år spås den 73-årige canadiske forfatter Anne Carson at vinde nobelprisen i litteratur. Hun har ikke vundet den (endnu) og forbliver temmelig uoversat herhjemme. Alligevel, i et besynderligt sammentræf, har tre forskellige danske forlag pludselig fået Carson på hjernen. Føljeton dykker ned i Carson-bølgen.
I 1951 opdagede den amerikanske komponist John Cage, at stilhed ikke findes. Det skete i et ekkofrit-kammer, et af verdens absolut mest tyste steder, på Harvard University. Cage, der i årevis havde leget med ideen om at skrive et stykke musik baseret på stilhed, satte sig ind i kammeret. Han kom ud temmelig overrasket. I det lydisolerede rum havde han alligevel hørt to lyde i al den tid, han havde været derinde. Han havde fortalt det til lydteknikeren, som fortalte, at den høje lyd var lyden af hans nervesystem, imens den lave var hans blod, der cirkulerede.
Ud af oplevelsen kom stykket 4”33 i 1952. Det består af tre satsers pause. Uropførelsen fandt sted på en scene i et skovbryn, hvor pianisten først åbnede og så lukkede klaveret for at markere de tre satser og progressionen. Vinden hvislede, det regnede på scenens tag, og i deres venten på musikken begyndte folk så småt at snakke. Nogle udvandrede endda. Og det var stykket. Musikken er ifølge Cage alt den lyd, der opstår i stilheden.