Gjorde vores kødvaner os til mennesker?
Lad os se nærmere på argumentet om, at kødspisning er nødvendigt og naturligt. Vores forfædre begyndte at spise kød for 2,6 millioner år siden. Derfra udviklede vi os til homo erectus og siden til homo sapiens; vores ben blev længere, og vores hjerner blev større. Med andre ord gjorde kød os til mennesker. Men palæontologer er nu begyndt at betvivle deres egen hypotese. “Måske gjorde kød os til mennesker, ikke kun fordi vi spiste det, men på grund af alt det sociale, som vi gjorde rundt om det. Snarere end at spørge, om kød gjorde os til mennesker, vil jeg gerne vide, hvordan kød gjorde os til mennesker,” siger antropologen Stephen Merritt fra University of Alabama.