Skål i billige dåsebajere
Måske bemærkede du det ikke, men torsdag kunne man høre et lettelsens suk fra de mange danskere, der elsker at smide traileren på jydekrogen og køre en tur i Fleggaard. EU-domstolen i Luxembourg har nemlig afvist en tidligere afgørelse fra 2021, der ellers gav Dansk Erhverv medhold i en klage over manglende pant ved grænsehandel. Så nu kan tyske grænsebutikker alligevel fortsætte med at sælge pantfri dåser til danskerne. Selv vil vi gerne benytte anledningen til at linke til det her magiske, gamle indslag fra TV2 Østjylland om de uddøende grænsebusser. (JydskeVestkysten)