Oversætterens lod 

“Der var ingen undskyldning for ikke at skrive, så jeg skrev. Men dårligt og langsomt. Teksten var sand, og den forekom mig fuldkommen utroværdig. Hvem ville tro, det var gået sådan til? Hvem ville orke at læse sig igennem et så privat usselt mørke, ikke jeg. Jeg forsøgte mig med forskellige tekniske løsninger […] Det gjorde ingen forskel, de enkelte afsnit døde mellem hænderne på mig, og nogle dage forekom det mig, at de aldrig havde været rigtig levende. Sandheden var, at det ikke længere føltes nødvendigt at skrive den bog.” Forfatter Caroline Albertine Minor skriver om at oversætte, miste skrivelysten, men forelske sig i andres skrift undervejs. Det er i Atlas.