Tillykke til… Erdoğan?

Adem Altan/AFP/Ritzau Scanpix
Bliver Mette Frederiksen (S) Nato’s næste generalsekretær? Kommer Sverige med i forsvarsalliancen? Trumfer vores militærudgifter alt andet? Ingen af spørgsmålene er endnu blevet besvarede. Men det er da, som om vi kommer tættere på i disse dage; alt vikler sig sammen i geopolitiske mønstre, man næsten kan tyde. Og sjovt nok synes mange af trådene at føre tilbage til Tyrkiet.
Søndag kunne Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğan erklære sig sejrrig i den indædte dyst mod oppositionslederen Kemal Kilicdaroglu. Hvis valget blev set som et spørgsmål om Tyrkiets demokratiske fremtid, lød konklusionen, at 52 pct. af vælgerne foretrak den autokratiske løsning kaldet Erdoğan. Trods omfattende inflation – og Erdoğans uortodokse måde at bekæmpe det på ved at sænke renten – var det åbenbart ikke økonomien, der blev den afgørende faktor. Snarere peger pilen (og politiske kommentatorer) på den nationalistiske kulturkrig, Erdoğan har været så ferm til at føre.
Hvorvidt der overhovedet kan være tale om et fair og demokratisk valg, når den tyrkiske præsident kan fængsle politiske modstandere og kontrollere narrativet via statsejede medier, er vist et åbent spørgsmål. Ikke desto mindre har såvel USA’s præsident Joe Biden som Danmark statsminister Mette Frederiksen (S) ønsket Erdoğan tillykke med sejren, sidstnævnte endda med tilføjelsen, at hun “ser frem til at fortsætte det stærke og konstruktive samarbejde mellem vores to lande, inklusive som Nato-allierede”.