Tal om det
En hjælpende hånd
Skellet mellem rig og fattig i Danmark er på sit højeste, siden man begyndte at måle ulighed i 1987, og flere og flere børnefamilier søger nu om hjælp til at få julemad på bordet og gaver under træet. Dansk Folkehjælp, som er landet største udbyder af julehjælp, har i år modtaget 18.791 ansøgninger. Dermed er det tredje år i træk, at rekorden for antal ansøgere til julehjælp bliver slået.
For mere end hver femte er det første gang, de ansøger. “Vi spørger ikke folk om, hvorfor de søger om julehjælpen, men vi har en klar formodning om, at det skyldes inflationen,“ siger Dansk Folkehjælps generalsekretær, Peder Thorning. Organisationen har endnu ikke lukket for donationer. Lad os håbe, at inflationen ikke også rammer glæden ved at give.