Ikke så meget at skrive om
Der er lige kommet en bog om Søren Pape Poulsen liv og meninger. Anmeldelserne i Berlingske, Politiken og A4Medier er ret elendige. De konservatives formand klandres for ikke at have noget på hjerte, for ikke at have nogen videre selvindsigt. Ja, i det hele taget for at være alt for uinteressant til at fylde en helt bog. Hvis du lige vil have en påmindelse om, hvem Pape er, så har vi gravet et interview frem fra 2014, som Politikens nuværende politiske redaktør Elisabet Svane lavede i Fyens Stiftstidende. Advarsel: Overskriften afslører faktisk alt, hvad der er at vide: ‘Adoptivbarn, homoseksuel og kristen: Stort interview med Søren Pape’.