Nyhedsanalyse

Politikerne er gasblå i hovederne

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Når selv Enhedslisten foreslår skattelettelser, ja, så ved man, at de borgerlige har vundet slaget om dagsordenen. Skattelettelser er det nye løsen, den magiske løsning.

For når venstrefløjens stærkeste våben mod de eksplosivt stigende priser er at kræve “massive skattelettelser“ og “til millioner af danskere“, kræver det ikke ligefrem stor fantasi at kunne forestille sig, hvordan de blå partier hurtigt kan overtrumfe.

Under den “toppolitiker-debat“, som TV 2 News kaldte deres første rigtige valgkampsudsendelse onsdag aften, fastslog Enhedslistens politiske leder Mai Villadsen ganske vist, at skattelettelserne skal betales af “inflationsbaronerne“, et kreativt begreb, hun har opfundet som pendant til gullaschbaronerne, der tjente stort på at sælge madvarer til fronten under første verdenskrig.

Øvelsen handler således i bund og grund om klassisk omfordeling. Ved at opkræve midlertidigt højere skatter fra de firmaer, som lige nu tjener ekstra – og høster “supernormale profitter“ – kan der hentes et betragteligt provenu ind, måske helt op mod 30 mia. kr., som i anden omgang kan udbetales til “danskere med små indkomster, der lige nu er meget hårdt presset økonomisk“.

Men virkemidlet har symbolsk kraft. Når ikke engang Enhedslisten primært foreslår at hæve overførselsindkomster, men skriver sig ind i en fortælling om, at “danskerne“ skal have lov til at beholde flere af deres egne penge, er det et udtryk for, at det ideologiske slag om energiprisen allerede er afgjort, før valgkampen overhovedet formelt er gået i gang.

I en skrøbelig situation, hvor øgede offentlige udgifter i sig selv ville forstærke inflationen, og lynhurtigt blive ædt op af yderligt stigende priser, er der vitterligt heller ikke mange nemme løsninger, hverken for S-regeringen eller venstrefløjen. Men de seneste uger har alligevel udviklet sig særdeles uheldigt for de partier, som støtter statsminister Mette Frederiksen (S).

Det første nederlag kom, da uddelingen af den såkaldte “varmecheck“ udviklede sig til en pr-katastrofe. Skønt langt de fleste penge er nået hurtigt og direkte ud til de ønskede borgere, er der mange andre, som enten slet ikke har fået noget til trods for åbenlyst behov, eller som helt uretmæssigt har fået udbetalt 6.000 kr.:

“De er brugt på alt fra tøj til spil til computerting. Hash. Amfetamin,“ lød det ærligt fra en direktør for et botilbud for unge, som bestemt ikke havde haft udgifter til gas. Andet end måske lidt lightergas. Historien, der åbenlyst var en svipser, er blevet et sindbillede på det bureaukratiske bøvl, der har omgærdet S-regeringens forsøg på at målrettet økonomiske hjælp.

I dag er der ikke længere nogen toppolitikere med respekt for sig selv og deres snarlige genvalg, som tør vende tilbage til en lignende fuser, og derfor er den ellers klassiske model med særlige og øremærkede udbetalinger reelt blevet droppet.

Den næste ordning, som S-regeringen forsøgte sig med, blev mildest talt heller ikke en succes. Forslaget om et loft på energiregningen udviklede sig straks til det andet nederlag for Socialdemokratiet. Fortællingen om, at Mette Frederiksen og hendes ministre skulle være særligt kompetente, er begyndt at falde fra hinanden.

Tilbuddet om at kunne udskyde gas- og elregning med en afbetalingsordning – med renters rente – har i hvert fald ikke skabt jubelscener blandt dem, der i forvejen har svært ved at få enderne til at mødes, og som i vid udstrækning også allerede kæmper med gæld og dyre afdragsordninger. Tværtimod er Socialdemokratiet kommet under beskyldning for at optræde som ågerkarle, der vil låne folk penge til at betale for kunstigt høje afgifter og skatter.

Bundlinjen er blevet, at socialdemokratisk ingeniørkunst har spillet fallit som et værn mod energikrisen, og at det dermed i praksis ikke er blevet umuligt at udrulle løsninger, som alene gavner de hårdest ramte borgere. Og det oplagte alternativ, nemlig bredspektrede skattelettelser, har derfor automatisk vundet større gennemslagskraft – og tilmed hen over det meste af det politiske spektrum.

Når Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen stiller sig frem på tv-skærmen og angriber S-regeringen for at have hævet skatter og afgifter med 10 mia. kr. om året, og at ni ud af 10 indtægtsgrupper har fået færre penge mellem hænderne, har han pludselig fået større folkelig lydhørhed. Og når De Konservatives formand Søren Pape Poulsen siger, at det offentlige også må spænde livremmen ind, når almindelige borgere er nødt til det i hverdagen, kan han også forvente at vinde større gehør end tidligere.

Alt tyder på, at inflation og energikrisen bliver det afgørende tema ved et valg, som statsminister Mette Frederiksen er tvunget til at udskrive inden for 14 dage, og hvis universalløsningen også ender med at blive skattelettelser, står de borgerlige partier til at vinde. /Lars Trier Mogensen 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12