Alting for allerførste gang
Kærligheden og festerne blev aflyst, da ungdommen blev stjålet af en virus. De har terpet Iliaden, drukket sig fulde i en lastbil, og nu er de på Roskilde Festival for at fejre verden, som ligger for deres fødder. For studenterne på Sankt Annæ Gymnasium er festivalen – der nu er tilbage efter tre år – et frirum fra hverdagens forventninger i en tid, hvor stress og angst tæller højere i statistikkerne end før.
Men måske har vi lidt for travlt med at fortælle de unge, hvad de er og ikke er. Derfor er Føljetons journalister og fotograf rykket ind i teltene hos 40 af de nybagte studenter for at høre det fra dem selv. Hvordan er det at trykke play på fremtidslængslerne, grænserne, følelserne?