Kære læser

Parallelle problemer

Illustrationen er lavet i samarbejde mellem Føljetons “naturlige“ intelligens og en kunstig intelligens på platformen MidJourney.

“Der er slået huller i danmarkskortet,“ udtalte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2018. Samme år blev de “huller“ betegnet som “ghettoer“ og skrevet ind i en omfattende lovpakke, der ifølge nogen udgør århundredets største sociale eksperiment, mens det ifølge andre er det klareste eksempel på strukturel, juridisk diskrimination. På den nuværende regerings nyeste liste over udsatte boligområder er ordet “ghetto“ erstattet af det ikke meget pænere “parallelsamfund“, mens kategorien “hård ghetto“ er omdøbt til det mere abstrakte “omdannelsesområde“.

Denne rebranding narrer dog ingen, slet ikke Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance. Det er nemlig fortsat de samme kriterier, herunder tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, uddannelsesniveau, indkomst, overtrædelser af bl.a. straffeloven og etnicitet, der afgør, om et område betragtes som et “hul i kortet“, der skal lappes.

Kommissionen under Europarådet udgav torsdag en statusrapport om Danmark, der for det første opfordrer de danske myndigheder til at adressere diskriminationen mod muslimer, der “i stigende grad, herunder af politikere fra forskellige politiske partier, fremstilles som en trussel mod danske værdier og kultur“.

Dernæst rettede Kommissionen en skarp kritik mod den danske lovgivning om de såkaldte “parallelsamfund“: “Denne politik, som blev forlænget i november 2021, selvom dens officielle relaterede terminologi blev ændret på samme tid, medfører diskrimination af personer med indvandrerbaggrund på en række områder.“ Rapporten problematiserer, at lovpakken kategoriserer beboere som henholdsvis “vestlige“ og “ikke-vestlige“, da det er en glidebane for diskriminerende politik mod sidstnævnte.

Aktivister fra borgerinitiativet Almen Modstand har siden 2018 peget på den indbyggede diskrimination i lovgivningen, der bl.a. omfatter, at beboere i de stemplede områder kan blive tvunget til at sætte deres børn i institution og risikere at blive pålagt dobbelt så hårde straffe, hvis de begår kriminalitet inden for specifikke zoner. Derudover er en af hovedhenstillingerne i kommissionens rapport at indstille den diskriminerende praksis med målrettede eller tvungne udsættelser i forbindelse med salg af almene boliger.

Det er ikke første gang, at det “hullede danmarkskort“ kommer på verdenskortet. I 2020 måtte menneskerettighedseksperter i FN også opfordre til, at Danmark ikke gik videre med salget af de almene boliger i Mjølnerparken i København som følge af “parallelsamfunds“-lovene, “før domstolene har haft mulighed for at afsige en kendelse, der tager højde for de internationale menneskerettigheder“.

Et yndigt foregangsland

Hvis man læser om Danmark i den internationale presse, er der to gennemgående historier: I den ene er vi en racistisk superskurk, og i den anden er vi en grøn superstjerne. Det giver én minister hovedpine og en anden storhedsvanvid.

I en dugfrisk rapport har forsknings- og kampagnegruppen Corporate Europe Observatory i samarbejde med græsrodsnetværket Friends of the Earth Europe dog fundet uoverensstemmelser mellem Danmarks grønne omdømme og politiske praksis.

“På trods af Danmarks omdømme for at have en stærk loyalitet over for menneskerettigheder samt miljø- og klimabeskyttelse, bliver dette ikke reflekteret i landets rolle i EU-forslag,“ står der i rapporten, der afdækker EU’s Corporate Sustainability Due Diligence-direktivforslag. Forslaget har til formål at holde virksomheder ansvarlige for krænkelser af menneskerettigheder, klimaforandring og ødelæggelse af miljøet og kommer frem til, at EU-loven er blevet voldsomt udvandet af virksomhedslobbyister.

De danske myndigheder har ifølge rapporten arbejdet “særligt tæt sammen med danske erhvervsinteresser med ‘godt samarbejde’, mens CSDD-forslaget blev udarbejdet“. Det betyder, at den forhenværende ambitiøse lovgivning, der skulle forhindre katastrofer som Rana Plaza i Bangladesh, hvor 1.100 tekstilarbejdere mistede livet i et bygningskollaps, nu vil gøre meget lille forskel. Lovforslaget forpligter nemlig færre virksomheder, udelader flere dele af værdikæden og indeholder ikke nogle reduktionsmål for udledninger af drivhusgasser.

Men der er indtil videre ingen, der ligger søvnløse om natten over nogle glidebaner. Jyllands-Posten har allerede haft fat i Christian Rabjerg Madsen (S), der simpelthen kalder kritikken i rapporten fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance “forfejlet“. “Vi ønsker ikke og vil ikke have, at mennesker fra bestemte sociale klasser eller meget store integrationsproblemer koncentreres i bestemte boligområder, fordi det simpelthen giver dårligere livsmuligheder for de børn, der skal vokse op i de områder,“ siger den nyudklækkede indenrigs- og boligminister, der i sin drøm om at “lappe huller“ opretholder en mareridtslignende og – for at bruge hans egne ord – forfejlet politik. /Emilie Ewald

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12