Kære læser

Mere luft i chipsposerne slår ikke til

0:00 / 0:00

Sergey Pivovarov/Reuters/Ritzau Scanpix

For nogle år siden bragte Føljeton en glimrende feature-artikel på 15.000 ord om folk med Downs syndrom. Artiklen, som var skrevet af journalist Søren Steensig Jakobsen, tog afsæt i en fyr ved navn Bo Mikkelsen, som boede i et beskyttet bofællesskab for udviklingshæmmede i Brabrand. Har man læst historien, er der særligt én scene, som har bidt sig fast: Det er en lørdag aften, og Bo er ved at gøre klar til sin ugentlige gåtur på egen hånd til en nærliggende Rema 1000 for at købe en pose kartoffelchips til en tikrone. “Bo kan dårligt vente og beder med rank ryg og selvhøjtidelig mine om at få udleveret pengene, så han kan komme af sted.“

Bo smutter hen til supermarkedet, men han kommer ikke umiddelbart tilbage, som han plejer. Efter en time bliver personalet en smule urolige. I det samme dukker Bo op. Han er meget vred og råber: “Fandme, dumme svin!“ Efter at Bo er blevet trøstet og opmuntret, viser det sig, at det, der har fået ham til at fare i flint og muligvis overfuse medarbejderne hos Rema 1000, er, at han synes, der er for meget luft i den pose chips, de har solgt ham. “Han gider ikke betale for luft, når hans budget kun er 10 kr.“

En artikel i Wall Street Journal forleden fik vores tanker til at gå til Bo Mikkelsen. Den handlede om, at priserne på noget (for nogle) så simpelt som kartoffelchips er på vej i vejret. For et år siden kunne kan man for godt 10 kr. på amerikanske hoteller, cafeer og restauranter købe en pose med 40 gram kartoffelchips af mærket The British Snack Co. Nu koster den samme pose ca. 12 kr. og 50 øre. Forklaringen er, at hver eneste komponent i fremstillingen er steget i pris. Kartoflerne og indpakningen er steget med 20 pct. Olien, som kartoflerne bliver stegt i, er steget med 300 pct.

Kartoflerne er blevet dyrere, fordi prisen på gødning er steget. Gødning er blevet dyrere, fordi gas, der er en af komponenterne i fremstilling af nitrogenbaseret gødning, er blevet dyrere som følge af sanktionerne mod Rusland. Prisen på naturgas i USA er på sit højeste siden august 2008.⁠ Hertil skal lægges, at prisen på opbevaring af friske kartofler, indtil de skal steges, er steget, fordi energipriserne er steget. Det eneste, der sådan set ikke er steget i pris, er luften i posen.

En dybt alvorlig fødevaresituation

Nu er der nok en hel del amerikanere og andre, som ville kunne overleve uden kartoffelchips. Langt, langt værre står det til med den globale fødevaresituation. Prisen på hvede er steget med 41 pct., siden Ruslands præsident, Vladimir Putin, indledte sin angrebskrig mod Ukraine. De to lande tegner sig tilsammen for 30 pct. af den globale hvedeeksport.

Allerede inden krigen i Ukraine var den globale fødevaresituation dybt alvorlig på grund af tørke i Asien, Afrika og USA. Ifølge FN’s Verdensfødevareprograms eksekutivdirektør David Beasley var antallet af mennesker “marching toward starvation“ steget fra 80 mio. til 135 mio. inden coronapandemien. Efter Covid-19 steg antallet til 273 mio. “Det er mennesker, som kæmper for at brødføde sig, og blandt de 273 mio. banker 49 mio. i 43 lande på hungersnødens dør, mens vi sidder her,“ som han formulerer det i Financial Times. “Hver en pct. stigning i sult fører til en stigning på to pct. i migration. Det er en perfekt storm i en perfekt storm.“

Når fødevaresituationen er så fatal, skyldes det altså ikke udelukkende krigen i Ukraine. Som The Economist skriver på lederplads: “Allerede inden invasionen forlød det fra Verdensfødevareprogrammet, at 2022 ville blive et rædselsfuldt år. Kina, verden største hvedeproducent, havde sagt, at årets høst kunne blive den værste nogensinde, fordi såningen var blevet forsinket af regn. Og nu – ud over de ekstreme varmegrader i Indien, verdens andenstørste producent – truer manglende regn at ødelægge fødevareproduktionen andre steder, fra USA’s hvedebælte til Beauce-regionen i Frankrig. Afrikas Horn er hjemsøgt af den værste tørke i fire årtier. Velkommen til klimaforandringernes æra.“

For at afhjælpe situationen en smule er det afgørende, at Ruslands barrikade af havnen i ukrainske Odesa bliver brudt, så 25 tons hvede og majs kan komme ud og afhjælpe katastrofen. Det er bare et plaster på såret. Mere luft i chipsposerne slår ikke til. /Oliver Stilling

 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12