Nyhedsanalysen

Unionen er stendød

British Prime Minister David Cameron speaks to the press in front of 10 Downing street in central London on June 24, 2016. Prime Minister David Cameron announced Friday he will resign after Britons voted to leave the European Union despite his campaign to keep it in the bloc. / AFP PHOTO / ADRIAN DENNIS

Nattens Brexit er det største politiske jordskælv i EU’s levetid. Men asfalten har – endnu – ikke slået revner i gaderne, broerne står endnu, og under London ruller Underground-togene uden nævneværdige forsinkelser. Der er snarere tale om et usynligt elektrochok, som har lammet alle politiske dyr over hele Europa. Første offer er Storbritanniens konservative premierminister David Cameron, som her fra morgenstunden så sig nødsaget til at annoncere sin afgang senest til oktober.

Atomiseringen begyndte helt præcist fredag 24. juni kl. 04.40 lokal tid. Forfatteren til Harry Potter-serien, J.K. Rowling, indkapslede straks chokket: ”Camerons eftermæle vil blive, at han splittede to unioner,” skrev hun på Twitter. To unioner? Ja, både den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige er nu i indre opløsning. Verden er vågnet til en ny tilstand af turbulens og usikkerhed. Den gamle garde har mistet vælgernes tillid, og verdens femtestørste økonomi står pludselig uden egentligt lederskab.

Jordskælvet er kun lige begyndt. En bitter britisk cocktail af politikerlede og indvandringsskepsis har sat en effektiv stopper for det øgede internationale samarbejde, som begyndte med Berlinmurens fald 9. november 1989, og som altså nu stopper her præcis 9.725 dage senere. På den ene side er sandsynligheden vokset for, at andre EU-lande vil begynde at falde fra, i Nexit, Frexit og måske ligefrem Dexit, og på den anden side har uafhængighedsforkæmpere i både Skotland og Nordirland allerede krævet løsrivelse fra England.

Brexit-afstemningen er først og fremmest et nederlag for the establishment, som ikke blot har tabt ansigt, men også mistet politisk autoritet. 17.410.742 britiske vælgere har klart afvist den fælles anbefaling fra de gamle politikere om at forblive i EU: Med et flertal på 52 procent, og sågar 60 procent uden for London, har en broget græsrodsalliance af nationalister, velfærdsprotektionister og konservative neo-imperialister forkastet de etablerede partier – og dermed i anden omgang kastet EU-samarbejdet ud i en historisk krise.

Formelt set skal artikel 50, den særlige udmeldelsesklausul i Lissabon-traktaten, først påberåbes af den britiske regering selv, før de konkrete forhandlinger om udtræden kan begynde. Derfor vil hverken Storbritannien eller EU-samarbejdet fragmentere og brække op i de kommende dage og uger. Men de seismiske rystelser er begyndt. J.K. Rowling skrev videre på Twitter i nat, da Storbritanniens udmeldelse af EU stod uigenkaldeligt klart: ”Jeg har aldrig ønsket magi så meget som nu.”

Trolddomskræfter og bevingede ord hjælper imidlertid ikke længere: Magien er slut. Vælgere, der føler sig klemt, glemt og forstemt – primært i de fattigste dele af Storbritannien – har valgt usikkerheden frem for en stilstands-tilstand af status quo, som de tydeligvis ikke følte var til deres fordel. Ganske vist tyder intet på, at den nære fremtid bliver bedre for dem, men når vrede folk får muligheden for at stemme etablissementet ned, ja, så kan det ende med et nej. Den britiske Brexit-afstemning vil næppe kunne undgå at sprede sig. Elektrochokket rammer snart hovedstæderne i andre EU-lande: Next stop Nexit, Frexit, Dexit…

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12