Nyhedsanalysen

Den anden kanon 

Føljeton har helt uforstående måtte konstatere, at den litterære kanon fra 2004 ikke er blevet afskaffet, siden vi i sidste uge kritiserede kanonisering som fænomen. Som vi har påpeget, udgør kanonisering i sig selv en art historieforfalskning. Men den største forfalskning har dog fundet sted i det omfang, kvinder og minoriteter – på trods af deres historiske vigtige bidrag – holdes ude. Så hvis man nu skulle have en kanon, vil vi som minimum foreslå, at disse forfattere optages i den.

Tove Ditlevsen modtager en skrivemaskine, mens Inger Christensen ser til. Foto: Ebbe Andersen/Ritzau Scanpix

Føljeton har helt uforstående måtte konstatere, at den litterære kanon fra 2004 ikke er blevet afskaffet, siden vi i sidste uge kritiserede kanonisering som fænomen. Næsten ligeså uforståeligt er det, at Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) stadig ikke har udvist en villighed til i det mindste at revidere den nuværende kanon. Men mest uforståeligt er det, at Gyldendals direktør, Morten Hesseldal, der var med til at udforme den første kanon i 2004, har udtalt (betalingsmur), at “Det vil være historieforfalskning at give kvinder mere betydning, end de de facto havde, bare for at leve op til en ny tids forventninger om kønsbalance. Det er en underlødig argumentation for udskiftning, og det har aldrig været meningen med kanonen.“

Som vi har påpeget, udgør kanonisering i sig selv en art historieforfalskning. Men den største forfalskning har dog fundet sted i det omfang, kvinder og minoriteter – på trods af deres historiske vigtige bidrag – holdes ude. En snæver kanon gør historien snæver. Men den bidrager også til et kollektivt hukommelsestab og til et tab af litterære værker, som nedsænkes i kulturel glemsel. Så hvis man nu skulle have en kanon, vil vi som minimum foreslå, at disse forfattere optages i den. /Asta Kongsted 

___

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698)

Leonora Christina Ulfeldt, der var datter af Kong Christian den 4., skrev i sin livstid kun ét værk. Men hvilket værk! Jammers Minde er udover at være et af de eneste store værker fra den danske renæssance også et mesterstykke ud i hævnlitteratur. Værket omhandler de 22 år af hendes liv, hun sad i fængsel tiltalt for landsforræderi, og selvom det først blev udgivet to århundreder efter hendes død, rensede det med ét hendes navn. Derfor kan hun også siges at være en dansk introduktion til den upålidelige fortæller – damen havde flair for at fordreje sandheden! Desuden er det en vild skildring af et liv i fængsel og en vilje, der ikke kunne knægtes.

Start (og slut) med: Jammers Minde (1869)

Thomasine Gyllembourg (1773-1856)

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens største forfattere. Hun var kendt for at lege med genrer i en grad, der var atypisk for hendes tid, og for hendes stærke og levende kvindeportrætter. Det er dog af og til blevet indvendt, at det gik ud over portrætteringen af mændene, som fremstår en anelse stive under hendes pen. Fy fy, Thomasine. Men lad gå denne ene gang.

Start med: En Hverdags-Historie (1828) og læs også Mathilde Fibiger, der skrev samtidigt og blev en af kvindesagens fremmeste fortalere bl.a. med brevromanen Clara Raphael (1850).

Amalie Skram (1846-1905)

Amalie Skram var oprindeligt fra Norge, men begyndte sit forfatterskab i København. Med dobbeltromanen Professor Hieronimus og Paa Skt. Jørgen gjorde Skram et uudsletteligt indtryk på det danske samfund. Bøgerne behandler hendes egen erfaring med psykiatrisk indlæggelse og vakte stor debat om behandlingen af psykisk sygdom – det tvang tilmed de portrætterede psykiatere til at træde tilbage! Traditionen for den personlige skildring af psykisk sygdom trækker tråde op til nutidige forfatterskaber som Asta Olivia Nordenhofs.

Start med: Professor Hieronimus. Hvis den fanger dig, så overvej at læse samtidige Helga Johansens Hinsides (1900). Om den skrev Skram: “Der udkom for nogle Aar siden to Bøger: Professor Hieronimus og Paa Skt. Jørgen, som skildrede Hospitalsophold mellem Sindssyge og som blev læst med interesse. Intet har dog disse Bøger at betyde mod Hinsides.“

Tove Ditlevsen (1917-1976)

Selvom Tove Ditlevsen i disse år nyder stor international anerkendelse, omtales hendes værker herhjemme stadig af og til som middelmådige og klichéfyldte. Det er prædikater, hun hele sit forfatterskab igennem havde siddende på sig. Hendes værker var for navleskuende, det var husmorlitteratur. Men i takt med at autofiktionen har vundet frem, er det blevet sværere at opretholde den kritik. Lidt frækt kan man sige, at meget af det Karl Ove Knausgård brugte seks bind på at skrive frem og som har skaffet ham litterær superstjernestatus, er det samme, som Ditlevsen ryster ud af ærmet i erindringsromanen Gift.

Start med: Gift (1971) og overvej også at læse Vita Andersens Tryghedsnarkomaner, der udkom samme årti. Ligesom Ditlevsen blev hun af kritikere beskyldt for at skrive for sentimentalt, og ligesom Ditlevsen var (og er) hun elsket af sit publikum. Tryghedsnarkomaner er en af de mest solgte digtsamlinger i Danmark nogensinde.

Inger Christensen (1935-2009)

Inger Christensen er kendt for sin mesterlige brug af systemer, en ramme hun har brugt til at få vild og uhæmmet kreativitet til at spire indenfor. Hendes måde at se naturen i relation til den menneskelig væren i verden på, er desuden kun blevet mere relevant i lyset af klimakrisen. Måske fordi man som læser i mødet med Inger Christensens opmærksomme sprog selv kan genvinde troen på en form for forbundenhed. Det er ofte i den internationale presse blevet beskrevet som en fejl, at hun aldrig modtog Nobelprisen i litteratur.

Start med: Det er umuligt at vælge. alfabet eller Sommerfugledalen. Eller Det. Eller enestående Verden ønsker at se sig selv, en mursten af upublicerede digte, kladder, noveller, romaner, essays og anmeldelser. Hvis man for alvor vil forstå hvor stort et geni, Inger Christensen var, er det stedet at starte.

Kirsten Thorup (1942-)  

Kirsten Thorups forfatterskab er karakteriseret ved sin enorme spændvidde. Værkerne fletter sig ind og ud af Danmarkshistorien og ind og ud af genrer, altid på et højt abstraktionsniveau. Som Inger Christensen i efterordet til Himmel og helvede skriver om hende: “Ved at udstille og i en dødsensalvorlig legende form parodiere menneskets alt for centrale placering i det vestlige verdensbillede – som den der altid kan trylle en anden verden frem hvis det skulle gå galt med denne – bliver denne meget intense stil et af de første sanselige tegn på den revision af vores verdensbillede, der foregår nu under indtryk af den ydre verdens truende sammenbrud.”

Kirsten Thorup har vundet et utal af priser, bl.a. De Gyldne Laurbær og Nordisk Råds litteraturpris for Erindring om kærligheden.

Start med: Love from Trieste hvis du er vild med poesi. Ellers er romanen Himmel og helvede bogen til dig. Samtidige Suzanne Brøgger burde også finde vej til en kanon med værker som Creme Fraiche og Fri os fra kærligheden.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12