Nyhedsanalyse

Danmark er blevet østeuropæisk

Tre af de mest markante skikkelser på strammerfløjen i dansk politik har kørt sig selv ud på sidelinjen. Alligevel bliver dansk dansk udlændingepolitik stadigt strammere – grænsende til det østeuropæiske.

Scanpix

To modsatrettede dynamikker – der logisk set ikke burde kunne ske samtidig – er netop blevet udløst på Christiansborg: På den ene side er tre af de mest markante skikkelser på strammerfløjen i dansk politik blevet hvirvlet ind i alvorlige vanskeligheder og en hurtigt nedadgående spiral. På den anden side har Socialdemokratiet taget endnu et hårdt ryk mod højre.

Strammernes deroute er opsigtsvækkende: Konservatives retsordfører Naser Khader, Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt og ikke mindst tidligere Venstre-næstformand Inger Støjberg står alle anklaget for grænseoverskridende, uacceptabel og formentlig også ulovlig adfærd. Mens både Messerschmidt og Støjberg står over for penible retssager, har Khader foreløbigt sluppet afsted med en tvivlsom undskyldning. Gennemslagskraften er under alle omstændigheder voldsomt svækket.

De tre hårdeste hardlinere i udlændingepolitikken har således kørt sig selv ud på sidelinjen. Og umiddelbart kunne man måske så foranlediges til at tro, at også strammerkursen ville få en lille pause, nu hvor bannerførerne altså har miskrediteret sig selv. Men nej, så simpelt fungerer moderne magtpolitik ikke. Tværtimod.

Den anden dynamik er nemlig overrumplende: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har netop lanceret en uforsonlig forårsoffensiv. Tirsdag indgik S-regeringen en aftale med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance om at skærpe kravene markant for at få dansk statsborgerskab. Strammerkursen har fået mere end et ekstra nøk.

Realpolitisk er socialdemokraten Mattias Tesfaye rykket højre om den ellers demonstrativt stramme linje, som forgængeren Inger Støjberg førte i hendes tid som borgerlig udlændinge- og integrationsminister. Nu er det dog lykkedes for S-regeringen at udtænke nye tiltag, der reelt overtrumfer alt, hvad selv Dansk Folkeparti kunne finde på at kræve dengang, da Lars Løkke Rasmussen var statsminister.

Den nye aftale medfører, at det fremover bliver umuligt for fængselsdømte at opnå dansk statsborgerskab. Allerede i dag sætter en fængselsdom klare begrænsninger for mulighederne for at søge om dansk statsborgerskab, men Socialdemokratiet har tydeligvis ønsket at sende et signal om, at kursen nu skal strammes yderligere. Konkret vil også korte og betingede domme fremover kunne udelukke folk med permanent opholdstilladelse i Danmark fra at kunne opnå statsborgerskab, og dermed fulde borgerrettigheder.

Signalet er kodeordet. For aftalen handler først og sidst om signalpolitik: “For os er det vigtigt, at vi sender et signal til dem, der endnu ikke har begået kriminalitet, og gør det klart, at det har ret voldsomme konsekvenser, hvis man begår så alvorlig kriminalitet, at man får en betinget eller ubetinget fængselsstraf,“ udtaler udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

Professor emerita i jura ved Københavns Universitet Eva Smith har også opfanget et andet signal – og siger med slet skjult sarkasme: “Jeg er imponeret over politikernes fantasi. Vi har nok de højeste krav i Europa af alle lande. Jeg synes, at det med betingede domme er overraskende.“

Men måske er der ingen grund til at være overrasket? Med Socialdemokratiet i spidsen er dansk udlændingepolitik for alvor begyndt at skille sig ud. Vurderet alene på rets- og udlændingepolitikken er Danmark gået fra at være et åbent vesteuropæisk land til nu snarere at tilhøre gruppen af de mere tillukkede østeuropæiske lande, der også har rullet frihedsrettighederne betydeligt tilbage i de senere år.

På stadig flere områder vurderer menneskerettighedseksperter, at Danmark siden regeringsskiftet i 2019 har bevæget sig i en stadig mere østeuropæisk retning. De nye stramninger i reglerne for statsborgerskab er en del af et større mønster. Om få uger ventes eksempelvis en ny lov vedtaget, der vil kunne forhindre afholdelse af demonstrationer i udvalgte områder, som politiet vurderer er præget af “utryghed“.

Direktør i Institut for Menneskerettigheder Louise Holck kalder (betalingsmur) det i Politiken for en “bekymrende bevægelse“, der skubber Danmark “væk fra noget af det mest fundamentale ved vores samfund, nemlig vores frihed og frihedsrettigheder“. Udefra lyder en endnu større undren. Jascha Galaski fra ngo’en Civil Liberties Union for Europe i Berlin fremhæver de drakoniske straffordoblinger, som er blevet indført under coronakrisen:

“Det er jo noget, som man ville forvente skete i Polen, og ikke i Danmark. I EU-lande, der allerede har autoritære tilbøjeligheder, som Ungarn og Polen, har man set politiske ledere, som har udnyttet situationen til at styrke deres egen magt og svække demokratiet. Men også i traditionelt stærke demokratier kan vi se problemer,“ siger (betalingsmur) Jascha Galaski til dagbladet Information.

Herhjemme er jernlogikken mere og mere simpel: De danske vælgerne kan tilsyneladende godt lide endnu mere kontrol, øget overvågning og højere straffe til udefrakommende. Og derfor skruer Socialdemokratiet igen og igen bissen på. Hårdere og hårdere. For der er stemmer i at stramme – og i en tid, hvor tre af de mest markante hardlinere har neutraliseret sig selv, ja, så er der kun opstået et endnu større manøvrerum for S-regeringen.

Efter et årti, hvor de borgerlige strammere dominerede den danske offentlighed og fik gennemført den første runde af nationalkonservative begrænsninger, er det efter regeringsskiftet i 2019 nu blevet tid til anden runde: Under statsminister Mette Frederiksen er Danmark gradvist blevet skubbet østpå, væk fra den vesteuropæiske liberale frihedstradition – og over imod en mere myndighedsovervåget statsmodel. Kontrol er godt, færre fremmede er bedre. /Lars Trier Mogensen

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12