Kære læser

Landing på Mars, letbane på Fyn

FILE PHOTO: NASA's Perseverance Mars rover, the biggest, heaviest, most advanced vehicle sent to the Red Planet by the National Aeronautics and Space Administration (NASA), is seen on Mars in an undated illustration provided by Jet Propulsion Laboratory in Pasadena, California. NASA/JPL-Caltech/Handout via REUTERS. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY./File Photo

Om lidt over et døgn vil det amerikanske rumagentur NASA forsøge at lande et køretøj sikkert på Mars. De data, der knytter sig til missionen, er nærmest ubegribelige. Den et ton tunge rover Perseverance er siden opsendelsen i juli 2020 blevet fragtet omtrent 471 mio. kilometer gennem solsystemet af et lille smart (ubemandet) rumfartøj. Det lyder som en relativt hurtig tur, men med 40.000 km/t ville man også kunne nå Jorden rundt på en time.

Okay, fartøjet skal så helt ned i fart inden den afgørende fase, som NASA kalder Entry, Descend and Landing (EDL) – eller ”seven minutes of terror”. Sagen er, at rumfartøjet i løbet af få intense minutter skal gevaldigt ned i fart (fra 20.000 km/t til næsten ingenting), for ellers bliver Perseverance pulveriseret i et uforsonligt møde med den røde planets overflade.

Når farten er taget tilpas af, vil en gigantisk supersonisk faldskærm folde sig ud, og fartøjet vil begynde at spejde efter et godt sted at lande. Ja, du læste rigtigt. Ingen på Jorden, heller ikke videnskabsfolkene hos NASA, kan hjælpe Perseverance på det her tidspunkt. Det svarer lidt til at sende sit barn alene ned i Netto for første gang: Man skal forinden have udstyret barnets bevidsthed med nogle fornuftsbaserede filtre, så det selv kan træffe de nødvendige og rigtige beslutninger, som situationen kalder på.

Sådan er det også med Mars-landingen torsdag. Perseverances endestation er krateret Jezero, som godt nok er 45 kilometer i diameter, men dog knoklet og stenet som et ondt år og dermed et mareridt at lande i. Her flød der for 3,5 mia. år siden masser af vand gennem et enormt floddelta, så derfor er håbet, at Perseverance kan finde tegn på mikrobielt liv i krateret. Gudskelov er fartøjet, som bærer Perseverance, udstyret med såkaldt Terrain Relative Navigation (TRN), som betyder, at det på vej ned kan tage bestik af strukturen på Mars’ overflade. Ved hjælp af sensorer, algoritmer og databehandling finder rumfartøjet det perfekte sted for Perseverance. Meget kan gå galt, men hvis det sker, må man sige, at det var på et ekstremt højt niveau.

Lavt niveau

Når der bliver bygget letbaner i Danmark, kan meget også gå galt. Men med NASA’s ærefrygtindgydende teknologiske frembringelser i forbindelse med landingen af Perseverance i frisk erindring, må man nok sige: gå galt på et ekstremt lavt niveau. Tænk på de absurde historier om letbanen i Aarhus; de evige forsinkelser og trakasserier og den store åbningsfest i 2017, der nærmest blev aflyst på dagen, fordi Trafik, Bygge og Boligstyrelsen ikke kunne give en endelig godkendelse af drift med passagerer.

Nu er det så Odense Letbane, der tilsyneladende fucker op på en måde, der gør det svært at tro, at mennesket er i stand til at lande et køretøj på størrelse med en bil på Mars. Ved Fyns hovedstad arbejder de på at færdiggøre en letbane, der kan bringe folk fra Tarup til Hjallese på under tre kvarter, når den er helt færdig. Undervejs har man været nødt til at inddrage en række private grunde for at få plads til sporet. Når man som privat borger bliver eksproprieret på den måde, har man krav på en erstatning – i hvert fald i Danmark. Men Odense Letbane har i ni af tilfældene nægtet at udbetale godtgørelsen. Eksempelvis har fagforbundet FOA’s lokalafdeling i Odense C givet afkald på en grund, hvor der var 28 parkeringspladser, og det skulle den have to mio. kr. for. Beløbet er bare ikke blevet overført, og nu ryger sagen i landsretten. ”Det er i orden, at man tager vores jord, men vi har givet noget for den, og vi vil også gerne have noget for den, når man tager den,” siger afdelingsformand Nina Skov-Lauridsen til TV 2 Fyn.

Det kunne jo være en fejl fra Odense Letbanes side, men nej. Odense Letbane synes selv, at det må være fedt at være nabo til et letbane, at det er løn nok i sig selv. Som direktør Mogens Hagelskær udtaler til TV2 Fyn: ”Det er rigtigt, at vi i nogle tilfælde mener, at fordelene ved, at man får en letbane, er så store, at vi og vores rådgivere har vurderet, at der bør det være et nulsumsspil.”

Perspektiverne for sådan en mand er vide. Den polske regering ville godt bruge ham. I Ungarn eller Kina ville han også passe fint ind. Imidlertid kan de nok ikke bruge ham hos NASA. /Oliver Stilling

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12