Nyhedsanalyse

Den (nye) store skraldedag

Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix. Soccer Football - Premier League - Today would have been the final fixtures of the season - St James' Park, Newcastle, Britain - May 17, 2020 A statue of Bobby Robson is seen outside the stadium at the time the final match of season between Newcastle United and Liverpool was due to take place before it was postponed due to the outbreak of the coronavirus disease (COVID-19) REUTERS/Lee Smith

Så skal vi til det igen. Regeringen vil have os til at sortere vores skrald, og på Føljeton lytter vi naturligvis efter. Derfor er analysepladsen i dag dedikeret til en såkaldt skraldedag. Vi stiller skarpt på de store nyheder, der er blevet kasseret og ofret på coronavirussens alter. Eller sagt lidt mindre bombastisk: Vi ser på nogle af de vigtige historier, der er blevet overskygget af COVID-19-krisen.

Den saudiske kronprins vil købe Newcastle

Den saudiske kronprins Mohammed bin Salman (også kendt som MbS) står til at blive ejer af et fodboldhold i den bedste engelske række. I en foreslået handel vil Newcastle United blive købt for 300 mio. pund. Går aftalen igennem, vil serieinvestoren Amanda Staveleys selskab PCP Capital Partners komme til at eje 20 pct., alt imens Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond (PIF) – hvor MbS er formand – vil eje 80 pct. af klubben.

Oliesheiker og oligarker er langt fra noget særsyn i fodboldklubbers ejerkredse, men Newcastle-sagen har alligevel vakt bekymring. Mange frygter, at kronprinsen vil bruge klubben til at lede opmærksomheden bort fra Saudi-Arabiens lemfældige omgang med menneskerettighederne (et fænomen, der også kaldes ”sportwashing”). Eksempelvis har Hatice Cengiz, der var forlovet med den afdøde journalist Jamal Kashoggi, advaret den engelske Premier League mod at godkende salget. Kashoggi blev ifølge flere vestlige efterretninger beordret dræbt af Mohammed bin Salman tilbage i 2018.

Andre frygter, at MbS vil bruge sin politiske magt til at påvirke sportslige modstandere. Eksempelvis ejes klubben Sheffield United af den saudiske prins Abdullah bin Musa’ad bin Abdulaziz Al Saud, hvilket kan vække bekymring for ligaens fortsatte integritet. Salget af Newcastle United mangler endnu at blive godkendt af Premier League.

Hospitalangreb i Afghanistan og Syrien

Et brutalt angreb på en fødselsafdeling i Kabul har rystet Afghanistan. Tirsdag i sidste uge blev hospitalet Dasht-e-Barchi stormet af tre bevæbnede mænd, der målrettet opsøgte og skød nybagte mødre i deres fødselssenge. I alt blev 24 dræbt, herunder to nyfødte babyer. Ifølge Frederic Bonnot, der leder Læger Uden Grænsers arbejde i Afghanistan, var der ingen tvivl om angrebsmændenes mål: ”De kom for at dræbe mødrene”. Ingen tog efterfølgende ansvar for hospitalsmassakren, omend USA’s udsending Zalmay Khalilzad har anklaget Islamisk Stat for at stå bag.

Også i Syrien har hospitaler i år været i skudlinjen. I sidste uge fremførte en ny rapport fra Amnesty International, at russisk militær og syriske regeringstropper bevidst skulle have angrebet civile mål, herunder hospitaler, i det nordvestlige Syrien. Rapporten bygger på en analyse af 18 forskelige angreb.

George Pell løslades – og rammes af nye anklager

I 2018 blev kardinalen George Pell idømt seks års fængsel for at have begået seksuelle overgreb på to 13-årige kordrenge tilbage i 90’erne. Sagen vakte stor opsigt som følge af Pells status i Vatikanet. Kardinalen har i mange år været en af pavens nærmeste rådgivere og tilmed fungeret som dennes finansminister. I april blev dommen mod Pell imidlertid omstødt af den australske højesteret. Pell har gennem hele forløbet fastholdt sin uskyld og anket dommen af flere omgange – og til sidst fik han altså medhold i sagen. Efter mere end 400 dage i fængsel blev den 78-årige kardinal derfor løsladt.

Historien slutter dog ikke her. Den 7. maj blev en række hidtil tilbageholdte oplysninger fra Australiens kongelige undersøgelseskommission frigivet. Her fremgik det, at Pell gennem sin karriere har kendt til seksuelle overgreb i den katolske kirke, og at kardinalen blandt andet har løjet om sit kendskab til den pædofilidømte præst Gerard Ridsdales forbrydelser. George Pell er atter en fri mand, men han kan næppe løbe fra sin fortid. Han afviser dog de nye anklager. /David Dragsted

Er du stødt på andre store nyheder og skandaler, der enten er blevet overset eller har fyldt alt for lidt under coronakrisen? Så skriv gerne til os. Det gøres så nemt som ved at svare på denne mail. 

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12