Nyhedsanalyse

Boeing trækker i håndbremsen

(ARKIV) FILE PHOTO: Grounded Boeing 737 MAX aircraft are seen parked in an aerial photo at Boeing Field in Seattle, Washington, U.S. July 1, 2019. Picture taken July 1, 2019. Boeings 737 MAX-fly holdes stadig på landjorden efter to dødelige styrt for 9 og 14 måneder siden. Nu indstiller firmaet produktionen af flyene midlertidigt. Det skriver Ritzau, tirsdag den 17. december 2019.. (Foto: Lindsey Wasson/Ritzau Scanpix)

Flyskræk. Boeing sætter til januar produktionen af deres 737 Max-fly på standby på ubestemt tid. Og eftersom 737-linjen udgør omkring 70 pct. af Boeings kommercielle leverancer, er det faktisk en ret stor beslutning. Siden marts har flyselskabets 737 Max-fly været bandlyst fra luftrummet, efter to flystyrt med nogle måneders mellemrum kostede i alt 346 mennesker livet. Styrtene menes at skyldes flyets såkaldte MCAS-system, et stykke software, der i princippet burde kunne rettes uden større mekaniske indgreb. Situationen har dog vist sig mere kompliceret end som så, for Boeing venter stadig på nye godkendelser fra den amerikanske Federal Aviation Administration (FAA). Håbet var oprindeligt, at Boeing-flyene igen ville kunne lette inden udgangen af året, men produktionsstoppet indikerer, at der altså er lang vej endnu. Det er mildt sagt en katastrofe for Boeing og potentielt set også en katastrofe for den amerikanske økonomi.

Vingesus. Indtil videre har 737-fadæsen kostet Boeing 9,2 mia. dollars, alt imens flyfabrikanten fortsat har bygget 42 Boeing 737 Max-fly om måneden til en værdi af omkring 50 mia. dollars. Men de mange hundrede fly er pt. opmagasineret hos Boeing, da de ikke kan blive solgt og leveret, førend flytypen igen er blevet sikkerhedsgodkendt af myndighederne. Det er af den grund, at Boeing nu indstiller byggeriet, for det giver simpelthen ikke mening at kaste flere penge efter produktionen, når tidsrammen for et afkast er så usikker. Signalværdien er imidlertid ikke til at tage fejl af: Boeing er USA’s største eksportør med en amerikansk fabriksproduktion og er desuden helt essentiel for et hav af amerikanske underleverandørers overlevelse. Hvis Boeing fortsætter sit styrtdyk, vil det kort fortalt kaste skygger over store dele af det amerikanske marked.

Nødlanding. Men okay, lad os prøve at hive det positive ud af historien: Boeings nedtur er også en nedtur for flyindustrien, der ellers har haft ekstremt kronede og vækstfyldte dage det seneste årti. Ryanair må eksempelvis nedskalere deres vækstplaner for 2020, da de ikke får leveret det antal 737 Max-fly de havde forventet, alt imens amerikanske American har aflyst 140 afgange om dagen. Vi ved alle, at færre flyture er et af de tiltag, der skal til for at redde klimaet, og alligevel synes afgørende flyafgifter fortsat langt væk. Men hvis Boeings mest sælgende fly nu fortsat kan holde sig på jorden, kunne det jo være, at de høje, afskrækkende priser faktisk kommer helt af sig selv. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12