Nyhedsanalyse

Oprør fra plutten

TOPSHOT - French farmers steer their tractors on The Parisian ring road (Peripherique) at Porte de Champerret in Paris on November 27, 2019, during a protest against government policies. - Hundreds of French farmers descended on Paris by tractor to protest the struggles of the farming community and put pressure on supermarket chains to pay them more for their produce. Some 340 kilometres (210 miles) of tailbacks were reported during rush hour in Paris as convoys of tractors snarled traffic along the main roads into the capital. (Photo by Bertrand GUAY / AFP)

Sérotonine. Den franske forfatter Michelle Houellebecq er efterhånden ved at opbygge sig lidt af et renommé som sandhedssigerske. Han har det med at forudse den vestlige civilisations næste store krise i sine bøger. Fx forudså han terrorens tidsalder i bogen ”Platform,” der blev udgivet i 2001 få dage før angrebet på World Trade Center. Ligeledes forudså han kampen mellem islam og den identitære højrefløj i bogen ”Underkastelse”, og i sin nyeste bog ”Sérotonine”, der blandt andet handler om landmændenes frustration over globaliseringen, synes han at have forudset oprøret fra plutten. I denne uge har vrede landmænd demonstreret i hele Europa, og hvis vi skal stole på Houellebecq, bør hele samfundet tage det ganske alvorligt. Ellers ender det, som du kan læse i Sérotonine, helt galt.

Platform. Tirsdag bevægede tusindvis af traktorer sig langs de tyske veje, inden de nåede deres endemål i Berlin, hvor de blokerede centrale dele af hovedstaden som fx Brandenburger Tor. Det er kun lidt over en måned siden, at Tysklands landmænd lavede en kæmpe protest, hvor 1.000 traktorer og 10.000 landmænd mødtes i byen Bonn, der er hjemsted for det tyske landbrugsministerie. De tyske bønder er utilfredse med regeringens nye landsbrugspakke. Tyskland vil, som så mange andre lande, gerne være grønnere, og det har fået regeringen til at lægge op til at udfase brugen af ukrudtsmidlet glyfosat, ligesom regeringen vil sørge for mindre nitrat i drikkevandet ved at mindske brugen af forskellig slags gødning. Onsdag kom turen så til Frankrig, hvor vrede landmænd kørte deres blokerende traktorer ind i byernes by Paris. ”Svar os, Macron. Red landmændene!” lød kampråbene fra landmændene. Også de er utilfredse med udfasningen af glyfosat og andre miljøvenlige politikker, som de mener udgør en trussel for deres erhverv. Også i Irland kørte landmændene deres traktorer ind i hovedstaden Dublin.

Udvidelse af kampzonen. De mange protester er et udtryk for en helt ny politisk kampplads. Samme byer, som har været ramt af traktorblokader i denne uge, har nemlig tidligere været ramt af store protester fra miljø- og klimaforkæmpere, hvis krav står i total modsætning til landmændenes. Den kamp har vi i denne uge også set i Danmark. Onsdag fik den danske regering grønt lys af EU til at flytte næsten en mia. fra landbrugsstøtten over til grøn omstilling. De seneste år har Danmark flyttet 7 pct. fra den direkte støtte, men vi får nu mulighed for at flytte op til 15 pct. Fra landmændenes interesseorganisation Landbrug og Fødevarer var man ganske skeptisk overfor den mulighed: ”Det er simpelthen en urimelig forskelsbehandling, hvis man vil reducere landmændenes indkomst for at gøre gode gerninger. De penge er tiltænkt landmænd i almindelig støtte og kompensation for de krav og vilkår, vi lever under i EU,” sagde formand Martin Merrild. I Michelle Houellebecq bog Sérotonine repræsenterer landmændene den klasse af mennesker, der er blevet glemt i globaliseringen. Det er dem, der er trukket i gule veste i Frankrig. En af de største opgaver for de europæiske regeringer over den næste årrække bliver at sørge for, at landmændene ikke føler sig glemt, samtidig med at man får forbedret klima og miljø. Og det bliver ikke nemt. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Belfast00:00Randers00:00Addis Ababa00:00Kabul00:00Mumbai00:00Mandalay00:00Hong Kong00:00Tokyo00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12