Venezuela kort P3-fortalt

Ronaldo Schemidt/AFP/Ritzau Scanpix
Så… hvad var det egentlig, der skete under USA’s angreb mod Venezuela og opsigtsvækkende bortførelse af præsident Nicolás Maduro? Hvordan hænger det fx sammen med olien, international lov og ‘Donroe-doktrinen’? Og kunne det måske være muligt at få det hele forklaret på præcis 17 minutter og 45 sekunder i et oplysende, men lidt poppet videoformat, komplet med dramatisk underlægningsmusik og en fortællestemme, som pædagogisk lægger tryk på spændingen i hver eneste sætning, så ingen tabes undervejs? Tro det eller ej: P3 Essensen står klar med præcis den public service-godbid. Muchas gracias.