Valgkort

Onsdag præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) Socialdemokratiets udspil til at løse personalemanglen i den offentlige sektor. Det inkluderer, at der årligt skal afsættes tre mia. kr. til at forbedre løn- og ansættelsesforholdene for at løse den “akutte krise“ i sundhedsvæsenet. Ifølge partiets beregninger vil det medføre lønstigninger på 2.000 kr. om måneden til 235.000 ansatte.

“Jeg tror, det er en lønstigning, man kan mærke,“ udtaler forperson for FOA Mona Striib om udspillet, der ifølge statsministeren først vil være fuldt implementeret i 2030.

Dansk Sygeplejeråd har tidligere sagt, at der skal mere markante lønstigninger til for at løse krisen. I samme dur har Venstre foreslået et fastholdelsestillæg på 20.000 kr. til medarbejdere i sundhedsvæsenet.

Samtidig har den borgerlige-liberale tænketank Cepos regnet lidt på Lars Løkke Rasmussens (M) skatteplan. Det ser noget sort ud for middelklassen, hvis den tidligere statsminister skulle komme til magten. Ifølge Løkkes plan mister fx en sygeplejerske 5.300 kr. af sin løn månedligt, mens en skolelærer mister 6.100 kr. Til gengæld stiger direktørernes løn med 40.700 kr.

Ekstra-Bladet måtte tirsdag krybe til korset efter at have bragt en faktuelt forkert forside, hvor de anklagede statsministerkandidat Søren Pape Poulsen (K) for at have brudt coronarestriktionerne i forbindelse med sin rejse til Den Dominikanske Republik forrige år. På sin Facebook-side reagerede Pape med et længere opslag, om at han “stadig er den samme Søren“, men indskyder ved samme lejlighed, at medierne “naturligvis skal være kritiske over for magt og magthavere“.

Der er ikke nok unge politikere i Folketinget, vurderer Dansk Ungdoms Fællesråd og påtaler, at hvis det skulle være repræsentativt for den danske befolkning, burde der være tre gange så mange medlemmer under 30. “Det er vigtigt, at vi har et balanceret Folketing, så man kan spejle sig i dem, som er på Christiansborg,“ siger forperson for DUF, Christine Ravn Lund, til P1 Morgen.