Topmøde er aflyst
Trump aflyser topmøde med Kim Jung-un. USA’s allierede i Asien blev endnu engang taget på sengen, da præsident Trump i går aflyste det planlagte topmøde med Nordkoreas leder, der skulle have været afholdt i Singapore 12. juni. Sydkoreas præsident Moon Jae-in udtaler, at beslutningen gør ham ”perpleks,” og han beklager, at Trump improviserer så uberegneligt i én af klodens mest sprængfarlige konflikter.