En tur i tidsmaskinen
Har du også lidt svært ved at forstå kvantemekanik? Hvis du straks kunne mærke et lille stik af forargelse ved at læse forrige sætning, fordi jo, selvfølgelig kan du da godt forstå universets gåder, så cadeau. Hvis du derimod tænkte, at ja, det fatter du faktisk hat af, så bare rolig. Som altid har Videnskab.dk din ryg og gør dig lidt klogere på et begreb som retrokausalitet; at man kan påvirke sin fortid ved at gøre noget i sin nutid. Fx at bede til, at ens kære ikke er blandt de tilskadekomne, når der er sket en ulykke. Er du med så langt? Så hold fast. Det handler om superdeterminisme, kvanteretrokausalitet, nobelprisvindende eksperimenter og … tidsrejser?