Senatudvalg støtter tiltalelse mod Bolsonaro
. Med syv stemmer for og fire imod har et udvalg i det brasilianske senat tirsdag godkendt en rapport, hvori det bl.a. anbefales, at Brasiliens præsident Jair Bolsonaro tiltales for forbrydelser mod menneskeheden som følge af regeringens forfejlede coronahåndtering. Rapporten vil nu blive afleveret til rigsadvokaten Augusto Aras, som imidlertid er blevet udpeget af Bolsonaro – og derfor ventes at beskytte præsidenten. Det skriver BBC.