Ro i sindet
Stubbekøbing på Falster har længe været en by i rivende afvikling. Det er måske at tage munden for fuld at sige, at den nu er rivende udvikling, men du må tage vores ord for, at der er noget i luften på de kanter. Her har TV Øst et kulturhistorisk fascinerende indslag om fire ”strikkeglade” kvinder, som har startet Danmarks første strikkemuseum i Stubbekøbing. Smagsprøve: ”Birgit Boesvang viser et smukt, dueblåt sjal frem: ‘Man får ro i sindet, når man ser så smukke farver. Og den her er jo som en sommerdag. Man tænker jo på Sankt Hans aften, når man har sådan et sjal her. Det er også florlet’.” På billedet: Et strikket kaffefilter. Jamen, hvorfor ikke?