Regeringen vil forbyde sprøjtemidler visse steder
. Hvis det står til regeringen, skal brugen af svært nedbrydelige sprøjtemidler såsom Roundup fremover være forbudt på terrasser, indkørsler, fortove, veje og parkeringsarealer. Forbuddet skal forhindre, at sprøjtemidlerne siver ned i grundvandet. “Det er helt unikt, at vi kan åbne for vandhanen i Danmark og drikke vandet direkte fra hanen. Sådan skal det også være for vores kommende generationer,“ lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S).