Nye bekendtskaber
Det amerikanske kunstmagasin BOMB kan ved første indtryk godt synes en tand indspist. Der er mange interviews med små kunstnere, der udstiller på mindre amerikanske museer, som man nok ikke kommer forbi lige foreløbig. Men BOMB’s letspiselige interviewform er nu også en god måde at møde nye kunstnere på. Fx den mexicanske billedkunstner Aliza Nisenbaum (f. 1973), der bliver interviewet af kunstneren Heidi Howard om førstnævntes soloudstilling Queens, Lindo y Querido.