NATO skal kæmpe for kvinder

Umiddelbart er de et odd couple, men hver for sig har de altså noget for sig: Den 42-årige amerikanske skuespiller Angelina Jolie har en stolt historie som forkæmper for humanitær hjælp, og den 58-årige Jens Stoltenberg, som i dag er generalsekretær for NATO, må og skal aldrig glemmes for de kloge og forsonende ord, han sagde efter massakren på Utøya i 2011. Derfor er der grund til at lytte, når de to nu har fundet sammen om en ny fælles sag: NATO-alliancen skal fremover bruges til at beskytte kvinder mod overgreb, seksuel fornedrelse og forsvar for basale rettigheder. Ja, det kan måske lyde mærkeligt at ville sætte soldater ind i den globale kvindekamp, men i deres fælles kronik i den britiske avis The Guardian får de det faktisk til at lyde mere end påtrængende.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12