Myten om støvlestropmenneskerne
Ja, altså halen er, at de ikke findes, verdens Mads Skjern’er og Jeff Bezos’er, de efter eget udsagn “self-made“ milliardærer. I hvert fald ikke hvis man skal følge tesen i bogen Bootstrapped: Liberating Ourselves from the American Dream af Alissa Quart, som de anmelder ovre hos Jacobin. Eller selvfølgelig findes Jeff Bezos, men det narrativ, han repræsenterer, om at hvem som helst kan blive milliardær udelukkende ved egen hjælp, har ikke meget rod i virkeligheden. For “intet menneske er en ø“, og selv Mads Skjern kunne ikke have gjort det uden Ingeborg.