Hit med sangen
Elvis Presley skrev ikke sine egne sange, og ‘Kongen’ var meget åben omkring det. Alligevel fik Elvis’ stab arrangeret, at han stadig skulle modtage sangskrivnings-royalties for sine udgivelser – hvilket med tiden er blevet tvivlsom industristandard. Variety skriver om musikbranchens problemer med kreditering, og om de skjulte sangskrivere, der mister indtægter som følge af stjernernes ikkeeksisterende bidrag. Der er vist rigeligt med materiale til en god protestsang.