Har Google ”quantum supremacy”?
Det lyder som en actionfilm med Matt Damon, men søgemaskinen (og techvirksomheden) Google siger, at de har opnået ”quantum supremacy” – forstået på den måde, at de er totalt nummer 1 på kvantecomputer-området. Googles 54 qubit Sycamore processor vil på blot 200 sekunder kunne lave matematiske udregninger, som verdens mest kraftfulde supercomputer ville skulle bruge 10.000 år på, hedder det i en artikel, de har fået optaget i videnskabsmagasinet Nature. IBM, Googles konkurrent på supercomputerområdet, siger dog, at det er noget sludder, og at deres computer ikke skal bruge 10.000 år på de udregninger, men bare to og en halv dag. The Verge har Googles video her og en række gode links. Det er uden for vores fatteevne, men det er noget med at kunne arbejde med både 0 og 1 på én gang og ikke enten eller.