fw – torsdag

Torsdag gik turen mod månen. Ikke med NASA’s stort opslåede Artemis-program, men snarere med et vanvittigt forskningsprojekt, der for nylig blev publiceret i tidsskriftet PLOS Climate. Som Oliver Stilling kunne beskrive, foreslås det her, at “vi tager op til månen og samler flere millioner tons månestøv, som vi så simpelthen knalder ballistisk langt ud i rummet, nærmere bestemt 11 mio. km fra vores klode, hvorefter støvet så vil ligge og udgøre en slags skjold, der delvist skærmer os for sollyset”. Hvem ved, måske er det præcis så rablende galt, at det vil virke. Mon ikke der dog alligevel er mere perspektiv i at sagsøge Shells ledelse.

Lars Trier Mogensen holdt minsandten også øjnene på klimabolden, med en analyse af vindenergiens lammende succes. Nærmere bestemt kunne Energistyrelsen forleden meddele, at sagsbehandlingen af “havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter under åben dør-ordningen” nu pludselig er stillet i bero, efter vindmølleparker er blevet så stor en guldgrube, at EU’s regler om ulovlig statsstøtte truer med at komme i spil. Men virker det ikke også lidt vildt, at Energistyrelsen sådan bliver nødt til at bremse en række vindmølleprojekter, og dermed også den grønne omstilling?