fw – tirsdag

Tirsdag tog jeg – Emilie Ewald – turen til Bruxelles, hvor belgierne fejrede deres nationale strejkedag. Det skulle ikke fejres med vafler, men på gaden. 70.000 arbejdere skabte en gigantisk trafikprop, som fik fly, toge og tiden til at stå stille i den europæiske hovedstad. Men belgierne er ikke de eneste, der kommer til at vente i lufthavnen denne sommer. Ansatte i SAS, Ryanair og EasyJet har ligeledes varslet strejke. Selv efter at have udpenslet mareridtsscenariet (lang securitykø, blomstrede skjorter med svedige armhuler, klistret solcreme, der er eksploderet i kufferten), formanede jeg dog til at rette indignationen mod flyselskaberne frem for de ansatte. Putin måtte allerede ugen inden væbne sig med tålmodighed (he’s just like us!) på det økonomiske topmøde i Skt. Petersborg. Men udover en gruppe hackernes ihærdige forsøg på at gøre den russiske præsidents liv mere besværligt, har der ikke rigtig været stemning for at tale strejkens mere direkte sprog i resten af Rusland.

Samme dag agerede Astrid Plum turguide med et noget plettet frankrigskort i hænderne. I modsætning til kortet fra 2017, der var Ensemble-gult mod vest og republikansk blåt mod øst, lignede det mere et klatmaleri af blå, gul og lilla efter weekendens parlamentsvalg. Det vidnede ifølge Astrids skarpe analyse både om en brydningstid i landet og en mistillidserklæring til Macron. “Der var ingen, der vandt. Men vi tabte,“ udtalte en kilde (og ærlig taber) fra Macrons fløj til Le Monde. Men det er som bekendt ikke nederlaget, men hvad Macron har tænkt sig at gøre med nederlaget, der bliver interessant den kommende tid.