fw – tirsdag

Tirsdag markerede Emma Louise Stenholm 11-års dagen for demonstrationerne på Tahrir-pladsen i Egyptens hovedstad, Kairo. For selvom foråret er forduftet under Abdel Fattah el-Sisi diktatur, må oprøret ikke glemmes – og særligt ikke den afgørende rolle, landets kvinder spillede (og stadig spiller): ”I mere end et århundrede har egypterne været pionerer for feminismen i alle dens former, over islamisk feminisme til sekulære bevægelser: Uanset navn har den eksisteret, og forandring har alle dage været drevet af kvinderne selv”.

Samme dag så Asta Kongsted nærmere på hamsterhjulet. Kan det virkelig passe, at vi skal arbejde fem stive dage om ugen, størstedelen af vores liv? Nej, lyder det helt korte svar. En af pandemiens mange lektioner er i hvert fald, at et andet arbejdsmarked er muligt. For som professor ved Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning, Thomas Bredgaard, fortæller til Føljeton: “Vi kan genkende et ønske om at bryde med de rigide strukturer, vi har omkring arbejdslivet. Der er mange, der under corona, har arbejdet rigtig mange timer og haft rigtig travlt, hvilket har gjort, at de er begyndt at tage deres arbejdsliv op til overvejelse. Der er også noget, der tyder på, at spørgsmålet om arbejdstid er kommet i spil.” Måske er tiden endda kommet til, at vi seriøst skal overveje den fire dages arbejdsuge?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12