fw – onsdag

Også onsdagens program var fyldt op med Rusland. Først måtte Oliver Stilling mane til besindighed, efter Berlingske havde gjort Bornholm “til en overraskende central brik i den russiske præsident Vladimir Putins geopolitiske falbelade“. I Danmarks ældste eksisterende dagblad kunne man i hvert fald læse den lidt ildevarslende rubrik: ‘Han kender Rusland bedre end de fleste, og han er slet ikke i tvivl: Bornholm kan blive Putins næste mål’. Lyder det ikke lige lovligt alarmistisk? Som Oliver også skrev: “Inden vi behøver bekymre os om Rønne, Allinge, Sandvig, Svaneke, Aakirkeby og hvad de bornholmske byer ellers hedder, skal vi lige have ro på ovre ved Ukraine.“

Mens Bornholm blev reddet i ‘Kære læser’, tog freelanceskribent Jakob Matthiesen fat i Tysklands komplicerede forhold til Rusland. For som kansler Olaf Scholz’ møde med Vladimir Putin meget fint illustrerede, er den diplomatiske pragmatisme stadig the name of the game – og gasledningen Nord Stream 2 tyskernes helt store hovedpine.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12