fw – mandag

Død, krig, corona, økonomiske udfordringer og genudsendelser af Kender du typen. Indtil videre har 2023 virket påfaldende meget som 2022, som var overgangen til det nye år egentlig bare noget, der fandt sted i kalenderen, og ikke i hverdagen. Vi vil ikke sige, at vi er skuffede, mest bare lidt mutte. Hvem skulle have troet, at tristessen hverken ænser nytårsforsæt eller symbolske markeringer af, at tiden er en anden. Nå, i det mindste har vi stadig 51 uger tilbage at heppe på, nu hvor den første var en fuser.

For nej, det var ikke de allermest opløftende tangenter, vi kunne spille på mandag, efter Lise Nørgaard var død og Mette Frederiksen (S) havde leveret en nytårstale, der fik skabt en noget iltfattig og krisepræget stemning. Oliver Stilling mindedes Lise Nørgaard i en ‘Kære læser’, der begyndte sådan her:

“Så gik den ikke længere. Som du nok skal bo dybt inde i en skov i et hus med et elektromagnetisk skjold omkring telefon-, radio- og internetforbindelse for ikke på nuværende tidspunkt at have opsnappet, er Lise Nørgaard død. Hun blev 105 år. Så uden at have researchet årsagen til hendes dødsfald til bunds kan man vel godt tillade sig at sige, at hun døde ‘mæt af dage’.“

Nytårstalen behandlede undertegnede – David Dragsted – i en nyhedsanalyse, der både kom forbi J.L. Austins teori om talehandlinger og den tvungne solidaritet, som statsministeren så gerne vil have, at vi udviser. Retorisk lod det hele til at spille meget godt, medmindre man altså foretrækker at diskutere konkrete politiske reformer, snarere end dommedag og B.S. Ingemann.