[fw] fredag

Og så nåede vi endelig til fredag, hvor vores helt egen Astrid Søby meldte sin debut. I det nye regeringsgrundlag bliver kunst og kultur noget overraskende sidestillet med andre erhverv som “en livsnødvendig løsning på klima-, trivsels- og velfærdskrisen”, og så kan man da godt love for, at der er kommet nye toner inde hos Kulturministeriet. Regeringen vil bl.a. udstede 45.000 kulturpas til unge mennesker uden job eller uddannelse, som skal give gratis adgang til kunst- og kulturbegivenheder. Kulturen skal nemlig også opleves af folk uden for de danske kulturenklaver. Så er der vel bare at krydse fingre for, at de holder, hvad de lover.

Alt imens sluttede Emma Louise Stenholm af med “12 veje for fred”. Det er intet mindre end Kinas præsident Xi Jinping, der er kommet med sit eget bud på, hvordan krigen i Ukraine skal ende: “Konflikt og krig gavner ikke nogen,” lyder den ret åbenlyse udtalelse fra myndighederne, ligesom “alle parter må forblive rationelle og udvise tilbageholdenhed, undgå at puste til ilden og forværre spændingerne og forhindre, at krisen forværres yderligere eller endog kommer ud af kontrol”. Men talen om fred betyder måske i virkeligheden ikke så meget, når det kommer fra Putins gamle kammesjuk. Venner eller ej, god weekend! /Astrid Plum

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12