[fw] fredag

Der findes nu engang mennesker, der lever af ikke at stoppe med at grave. Og ja, som faktisk elsker at kigge på døde ting. David Dragsted tog på udgravning med arkæologerne, der synes at gøre opdagelse efter opdagelse disse dage. Ikke nok med, at de ovre på Glyptoteket har genforenet to gamle relieffer efter mere end 3.000 år, så er der også blevet fundet en ny mumie i Saqqara, som “kan være den ældste og mest komplette mumie, som nogensinde er blevet fundet i Egypten“. Og hvis det ikke var imponerende nok i sig selv, så har man også fundet forhud på en 2.300 år gammel teenager!

Mens David skuede bagud, tænkte Emilie Ewald fredag på Kinas fremtid. For første gang siden 1961 er Kinas befolkningskurve nemlig knækket, og det markerer en periode med negativ befolkningsvækst i landet, hvor der tidligere blev født et barn hvert andet sekund. Faktisk er Kina langt fra det eneste land, hvor befolkningen skrumper. Men selvom udviklingen bliver set på med lutter bekymring og med mærkelige “Knald for [indsæt land her]“-reklamer, er der måske en lille positiv vinkel gemt i dommedagstænkningen. Pludselig kan “dem, der føder og opdrager børn, altså potentielt tage kontrol over situationen og indtage en helt ny forhandlingsposition“.

Dommedagsstemning eller ej, vi vil gå på weekend med professor i egyptologi på Kairo Universitet Salima Ikrams ord – og virkelig gode livsråd: “Jeg vil ikke satse alt på denne ene, skrøbelige forhud.“ /Astrid Plum

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12