Finske børn i al-Hol-lejren fik skoleundervisning via WhatsApp
Syret historie i Finlands største avis Helsingin Sanomat. I al hemmelighed rekrutterede det finske udenrigsministerium i foråret 2020 skolelæreren Ilona Taimela til at undervise børn med tilknytning til Finland i den frygtelige al Hol-flygtningelejr i Syrien. Hun var der ikke fysisk; undervisningen skete gennem beskeder på WhatsApp. Taimela fortæller, at hun ikke skænkede forældres eventuelle religiøse eller politiske ideologier så mange tanker. Hun så det bare som sin pligt at undervise børnene og ikke lade dem sejle i deres egen sø.