Festivalernes fremtid
Vi kan lige så godt indstille os på det, selvom det næsten ikke er til at bære: Musikfestivalen vender formodentlig ikke tilbage, som vi kender den, lige foreløbig. Herhjemme har Roskilde Festival allerede varslet, at man planlægger at afvikle festivalen næste år, men at det nok ikke bliver ”på den måde, som vi plejer at gøre det”. Og også i udlandet går diskussionerne på, hvordan og hvorledes en festival egentlig kan lade sig gøre under coronaens fortsatte åsyn. Kultursiden Uproxx har talt med diverse branchefolk, og de ser på, hvad fremtiden mon byder for festivalerne.